Wednesday, November 30, 2005

Blokken 30/11

Blodprøve: Kørte i morges på fastende hjerte ind til Reims for at få taget blodprøve. Klokken fem i eftermiddag får vi svaret. Jeg er spændt samtidig med at jeg ikke er i tvivl.

Søg viden: Når de herboende danske piger i eftermiddag kommer til julestue vil jeg udspørge dem til nærmere om deres oplevelser i forbindelse med graviditeter i det franske system. Jeg oplever det som utrolig lægeorienteret, og at læger er meget vigtige personer for ikke at sige halvguder, hvilket er et rigtig dårligt udgangspunkt for mig, da jeg kan have en tendens til at blive trodsig. Hvilket er det stort set mindst konstruktive udgangspunkt man kan have stort set lige meget hvad det drejer sig om.

Tuesday, November 29, 2005

Første tur hos lægen

Nu har jeg så været hos lægen. En spøjs oplevelse, for han undersøgte sådan set slet ikke, om jeg nu også var gravid. Lidt presset tilbød han at gøre det, men det virkede så uvant for ikke at sige lettere ubehageligt for ham, at jeg afstod. I Frankrig har kvinder egen gynækolog, så en mandlig praktiserende læge har formentlig yderst sjældent noget med nogens understel at gøre. Jeg foretrækker at centralisere mine lægebesøg maksimalt, men det er ikke den optimale idé tilsyneladende.

Blodprøven blev der heller ikke noget af, for den skal jeg selv ind og få taget på et laboratorium. Vores læges mellemkomst består udelukkende i, at han på et stykke papir har noteret, hvad laboranterne skal tjekke for, og det har intet med mineraler og vitaminer at gøre, som jeg troede. Nope, vi snakker mine tal for røde hunde, smitsom leverbetændelse, hiv og den slags. Ok, hiv-tjekket er frivilligt...

Da jeg står næsten med det ene ben i Danmark - Clement og jeg rejser på juleferie om en uge - har vi lige pludselig fået travlt. Teknikaliter overtager meget hurtigt og brutalt de drømmende eftermiddage i selskab med det lille frø. Ifølge Thierry - lægen skulle jeg allerede have taget 500 gram på. Om det er tilfældet, aner jeg ikke, da min vægt altid har svunget tre kilo. Men måske tæller det, at jeg i dag følte trang til at spænde mit bælte et hul ud efter at have sat en pizza til livs i rekordfart.

Jeg forsøgte at få et svar på folinsyremysteriet, men det er ikke helt let at få svar af vores læge. Han svarer, og dertil i lange sætninger med lægeord, som jeg selvfølgelig ikke forstår, og jeg beder om at få det gentaget, men jeg har svært ved at blive ved med at holde fast i substansen på fransk. Omkring folinsyren, hvor man jo skal spise 200 mikrogram i Frankrig og 400 mikrogram i Danmark og gerne 800 gram i USA, fik jeg blot besked om, at den neuralrørsdefekt, som det måske kan hjælpe med at forebygge, allerede vil være opstået på nuværende tidspunkt, og derfor kan det være lige meget. Hmmm... hvorfor siger lægerne i andre lande så noget andet? Man lyder så pokkers påståelig, hvis man bliver ved med at være uforstående. Jeg forsøgte i stedet at være konstruktiv og foreslå, at franskmænd måske har mindre brug for kosttilskud, fordi de får flere mineraler gennem de ustyrlige mængder af kildevand, der bliver hevet indenbords. I dette land drikker kun få mennesker postevand. I stedet slæber vi litervis af Vittel og vand fra andre kendte kilder hjem hver uge. Det kommenterede han til gengæld slet ikke på.

Nu er det sådan med vores læge, at jeg har stor respekt for hans behandling af både min mand og diagnoser angående Clement, men jeg kommer altid ud fra lægeværelset med en følelse af, at jeg slet ikke har fattet, hvad der er foregået, og jeg føler ikke, at der er nogen form for kommunikation. Måske har læger en anden opfattelse af kommunikation med patienter, måske er de slet ikke vant til at kommunikere, at få spørgsmål men kun til ren diktat. Det er sikkert, at Alain skal presses hårdt for at gå med til at stille spørgsmål, der på nogen måde kan udlægges bare en anelse kritisk. Han foretrækker at foreslå lægeskift, trods Thierrys ubetvivlelige tidligere gode resultater.

Lægen ville naturligvis også grumme gerne have en dato for sidste menstruation, hvilket jeg ikke kunne gøre bedre end til "tjah" og "sådan cirka". De kommende undersøgelser og scanninger vil kunne hjælpe til at fastesætte den endelige dato mere præcist. Foreløbig siger vi, at frøet er undfanget i midten af oktober.

Vi skal også have bestilt tid til scanning. Den korrekte periode at gøre dette er mellem den 17. og den 31. december, hvilket er lidt problematisk, da vi er i Danmark på juleferie i hele denne periode. Vi vil gå efter først mulige tid i januar. Der er under alle omstændigheder ikke noget at se inden.

Jeg har endelig fået et stykke papir med to gennemslag, der skal udfyldes til sygesikringen, og så var det lægebesøg slut. Jeg var nødt til at være lidt insisterende og sige, at i Danmark sørger ens læge for, at man kommer ind i systemet, og derefter bliver man indkaldt til de forskellige undersøgelser for at kunne sige, at jeg gerne ville vide meget præcist, hvad jeg nu formodes at gøre, og hvem jeg formodes at rette henvendelse til. I Frankrig skal man selv kontakte de folk, man ønsker.

Det har efterladt følgende opgaver at udføre hurtigere end snart: Blodprøve, bestille tid til scanning og finde en gynækolog. Ingen kan overhovedet forestille sig, at man kunne ønske sig en jordemoder (sage-femme, der direkte oversat betyder klog kone). Franskmænd føler sig tryggest i selskab med læger.

Monday, November 28, 2005

Fra blokken 28/11

Kvalme: Den ledeste og konstante kvalme lader til at akkompagnere svangerskabet denne gang. Af en eller anden grund forsvandt den dog under et netop overstået fire dages besøg i England for straks at vende tilbage første dag på fransk jord. Jeg prøver at undgå lysten til at kvæle den i en konstant strøm af mad. På den anden side er jeg på sin vis afhængig af kvalmen. Den holder mig underrettet om, at frøet stadig er der, og maser rundt i min krop. Da kvalmen forsvandt i nogle dage, følte jeg mig pludselig - og helt urealistisk - i tvivl om, hvorvidt graviditeteten overhovedet er en realitet.

Dato: Jeg tæller konstant på fingre. Min menstruation er ikke kommet ganske præcis dette efterår. Da jeg sidste gang gik nogle dage over tiden, troede jeg, at frøet var en realitet, og da det så ikke var tilfældet, har jeg taget det lidt mere gelinde denne gang. Men altså med det resultat, at jeg nu ikke har noget særligt præcist overblik over, om det nu er den ene eller den anden uge. Da jeg fødte Clement for 2,5 år siden, kom han jo simpelthen på dato, og dengang var jeg helt sikker på sidste menstruationsdato. Det er så ikke tilfældet denne gang. Jeg forventer at blive udspurgt om datoen i morgen, hvor jeg og frøet skal til lægen første gang.

Pige kontra dreng: Har udvekslet erfaringer med en gravid veninde - at have en anden gravid at tale om sin graviditet med var for mig en af de bedste erfaringer fra den første graviditet, men det er jo i sagens natur tilfældigheder, der afgør, om man har det - hun har også haft kvalme i urimelige mængder under svangerskabets første fire måneder, og heller ikke hun oplevede førse graviditet på den måde. Dengang fik vi begge drenge, så hun foreslog nu, at det måske er et tegn på, at frøet er en pige. Hun ved allerede, at hun venter et lille styk hunkøn. Hvis det virkelig var så let at vide. Det ville helt sikker tilfredsstille de utallige af landsbyens damer, der ganske ublufærdigt gennem det sidste halve år har spurgt til, hvornår Clement mon skal have en lillesøster. Vi får se. Genbrug af tøj er heller ikke nogen dårlig ting, og vi ejer ikke så meget som et eneste stykke lyserød beklædning, hvilket, jeg kan konstatere fra omgangskredsen, er et must på spindesiden.

Tuesday, November 22, 2005

Fra blokken 22/11

Folinsyre: I Danmark anbefaler lægerne at man indtager 400 mikrogram dagligt fra det tidspunkt man beslutter sig for at prøve at blive gravid. I Frankrig indgår folinsyre i en særlig vitaminpille for gravide. Imidlertid skal man kun have 200 mikrogram dagligt. Hvem har mon ret? Jeg spiser ikke mere spinat i Frankrig, end jeg gjorde i Danmark.

Blodprøve: Jeg troede, at jeg kunne gå og hygge mig med mit frø lidt endnu. Men nu ender jeg alligevel hos lægen allerede i næste uge for at få taget blodprøve. Den vil han analysere for at finde ud af, hvad jeg specifikt har brug for af vitaminer og mineraler. Derved kan jeg få præcis det tilskud, som jeg har brug for, i stedet for et generelt.

Under min første graviditet fik jeg noget lignende lavet, fordi jeg blev meget forstoppet af de jerndråber, jeg skulle tage efter tredje måned. Prøven viste, at det ikke var noget problem at undlade jernet. Jeg kunne dog kun få prøven lavet, fordi jeg havde et problem. Så er det jeg spørger, hvorfor får man ikke automatisk sådan en analyse i Danmark?

Monday, November 21, 2005

Folinsyre til det lille frø

Nu er det så slået fast. Sidste måneds møde mellem æg og sædcelle har været frugtbart, og jeg prøver at regne mig frem til et lidt mere præcist tidspunkt. Samt at grave gammel viden fra min første graviditet frem fra gemmerne. Hvornår er det for eksempel, at man skal begynde at spise folinsyre?

Et hurtigt tjek på nettet viser, at det er lige nu. Hvis nettet ikke allerede var opfundet, var der simpelthen nogen, der ville blive nødt til at gøre det! Folinsyre er et B-vitamin,der er vigtigt for at mindske risikoen for misdannelser i rygmarv eller hjerne. Det regnes for svært at nå op på de anbefalede 400 mikrogram gennem kosten, og derfor anbefaler man gravide og kvinder, der planlægger at blive det, at tage et tilskud til tre måneder hen i graviditeten.

I Frankrig har jeg imidlertid det problem, at jeg ikke ved, hvad folinsyre hedder på fransk, og jeg kan ikke engang slå det op. Ordet findes simpelthen ikke i min gymnasieudgave af Gyldendals røde ordbog. I stedet må jeg have fat i lægen på dette ellers meget tidlige tidspunkt af min graviditet for at finde ud af, hvad jeg skal spørge efter.

Jeg har ellers ikke det store hastværk med at komme ind i systemet, og få min ændrede tilstand som kommende mor til to reduceret til en lang række teknikaliteter som valget mellem gynækolog eller jordemoder, hospital eller klinik, nakkefoldsscanning og epidural. I Frankrig har man modsat Danmark en række valgmuligheder, hvoraf visse forudsætter ekstra betaling. Detaljer følger i takt med, at jeg hører om dem.

I Danmark er fødsler jo imidlertid ens for alle andre end kronprinsesse Mary, hvilket fritager en for visse spekulationer og måske til gengæld forårsager andre. Selv havde jeg tid hos lægen i syvende uge, og jeg så hende kun de foreskrevne tre gange. Resten af kontrollen stod jordemoderen for. Da det imidlertid er lægen, der henviser til jordenmoderen, må man jo en tur forbi sin praktiserende læge, der kan fortælle, at man er gravid, og at man skal sørge for at få tilskud af folinsyre. Det havde erfarne veninder forlængst havde oplyst mig om.

Og det husker jeg stadig, så da der i øvrigt ikke synes at være noget unormalt, tager jeg mig foreløbig den tid, jeg vil. Jeg nyder, at lade frøet og jeg kan passe os selv lidt endnu i vores helt eget, fælles univers, omend med den kommende far på sidelinjen. Vi svæver et sted mellem drøm og virkelighed, for var det ikke for morgenkvalme dagen lang og konstant træthed, ville min ændrede tilstand være umulig at konstatere selv for mig.

Vi har heller ikke sagt noget til nogen endnu, så der ligger stadig et par stille uger foran os uden omverdenens blikke og interesserede og velmenende kommentarer og spørgsmål. Det føles luksuriøst.

Men jeg kan nok ikke holde på hemmeligheden ret længe. En ønsket graviditet hører helt klart til den slags nyheder, der vil fortælles hurtigt.

Wednesday, November 16, 2005

To striber kan vel ikke tage fejl

Én gang er som bekendt ingen gang, og det princip omfatter vel også graviditetstester? Hvem tør stole helt og 100 procent på den første?

Ikke mig.

Selvom morgenkvalme hele dagen, umenneskelig træthed både før og efter nattens ellers normalt undergørende søvn for ikke at nævne udeblevet menstruation har givet et solidt praj eller tre om min krops forandrede tilstand, så er der nu intet som et godt gammeldags, videnskabeligt bevis. Som nu f.eks. en graviditetstest, der kan måle ens ændrede hormonale sammensætning og reagere på den.

Men nu bor jeg jo altså i en lillebitte fransk landsby med bare 1.000 indbyggere, og selvom vi har apotek – der er utroligt mange apoteker i Frankrig – så har jeg nu valgt at købe de nødvendige remedier på den anden side af bygrænsen.

Flere af de lidt ældre landsbyboere på spindesiden har sommeren over vist stigende interesse for, hvornår den lille søn skal have en lillesøster. Så selv om vores familie ikke ligefrem er talk of the town – det håber jeg i hvert fald ikke – har jeg valgt at gå lidt stille med dørene. Ikke mindst så længe jeg tillader mig selv at bevare min sidste rest af tvivl.

Og jeg skriver tillader, for i virkeligheden kender jeg jo godt svaret. Selv om jeg lever et liv, der sjældent stiller ind på kroppens frekvens af spinkle signaler, mærker jeg tydeligt nok, at noget er forandret . Og ligeså indlysende passer forandringerne med scenariet graviditet. Såh... hvad venter vi på?

Udover at få dyppet strip nummer to ned i en omgang morgenurin i dobbelttjekkets navn.

Det gjorde jeg så i morges, og på under et minut dukkede en umiskendelig blå og lodret stribe, og jeg har nu derfor fra dags dato valgt at betragte mig som officielt gravid.