Blokken 8. december

Blodprøve fortsat: Da resultatet af blodprøven næste dags eftermiddag er i hus, ved vi pludselig en hel masse om min fysiske tilstand. Mine kolesteroltal er lave, men ellers ligger alt mellem de angivne max og min værdier. Jeg har heller ikke hiv, og meget er godt. Det eneste, jeg sådan set savner svar på, er, om jeg er gravid! Hvem er det lige, der skal fortælle mig, at jeg er gravid? Alain må ringe tilbage til lægen, der tilsyneladende har forstået på mig, at jeg var sikker nok i min sag, og ikke behøvede et svar fra nogen form for autoritet. Dette er ikke tilfældet, men laboratoriet har heldigvis stadig blodprøven og kan finde ud af det til næste dags eftermiddag. Vi aftaler, at jeg ikke tager på flere visitter uden min faste tolk, Alain.

Familien: Hele familien får besked i weekenden den 3.-4. december. I Danmark græder de af glæde, i Frankrig er de noget mere reserverede men glade, går jeg ud fra. At vi nu har sagt det til den kommende dobbelte farmor, åbner for at tale med yderligere et familiemedlem, der måske kan guide i forhold til valg af specialister.

Læge eller jordemoder: Det har været min overbevisning, at jeg vil have en jordemoder, som jeg har kendt det fra Danmark. Det fungerer fint, og hvis der ikke er brug for en læge, ser jeg ingen grund til at involvere en. Det har dog i Frankrig den umiddelbare komplikation, at det er lægen, altså gynækologen, der står for de nødvendige scanninger. Jeg bliver lidt opgivende overfor min plan. I forvejen bliver det formentlig rigelig besværligt af sprogforbistringer, så hvorfor gøre det endnu værre med at vælge en anden løsning end den gængse, som hernede jo altså er en gynækolog. Jeg skal derudover også vælge fødested, og valget står mellem hospital og klinik. Hjemmefødsel er slet ikke noget aktuelt valg for mig, men jeg går da ud fra, at det eksisterer. Jeg planlægger umiddelbart universitetshospitalet i Reims, primært fordi jeg kender to, der arbejder der, og jeg har en idé om, at det vil være godt for mig, at der er kendte ansigter på stedet i hvert fald noget af tiden.

Scanning: Alain har fået den nødvendige aftale med en jordemoder, vi har fået anbefalet på universitetshospitalet i Reims. Jeg springer dermed helt klinikmuligheden over, der har ry for at være mindre naturlig, mere dopet og med større risiko (mulighed) for kejsersnit. Jeg kender dog ikke nogen tal og statistikker. Jeg skal have en nakkefoldsscanning, og den kan desværre ikke vente til jeg er tilbage i Frankrig i begyndelsen af januar. Derfor bliver den interessante øvelse, om jeg kan få den, mens jeg er i Danmark. Den skal åbenbart tages omkring den 22. december for at give lægerne de bedste muligheder for at se de ting, de bruger den til. Det er blandt andet Downs Syndrom, men det drejer sig vist også om diverse kromosomsygdomme.

Kvalme: Min kvalme er væk igen. Til gengæld har jeg et noget besværligt forhold til mad. Jeg har meget svært ved at klare lugten og synet af råvarer, og lugte virker i det hele taget utrolig stærkt. At skifte Clements bleer er således lidt af et problem, når der virkelig er gevinst.