Mos

Eva smagte mos for første gang den 13. november, dagen før sin fire måneders fødselsdag. Det var kartoffel, hvilket var morsomt nok, men ikke helt vildt interessant.

Gulerod var straks bedre, blomkål går også an, broccoli bryder hun sig ikke om, pastinak skal vi prøve i dag.

Generelt går det meget godt. Hun spiser selvfølgelig ikke ret meget, men nogle et par spiseskefulde, tror jeg nok, det bliver til, i hvert fald hvis det er noget hun kan lide.

Det har haft god indvirkning på nattesøvnen, der er blevet forlænget til kl. 6 om morgenen uden påfyldning undervejs.

Til gengæld har hun nogle gange så svært ved at holde sig vågen om aftenen, at vi misser en god aftensmad, fordi hun er for træt til at spise. Det er noget lort, for så er vi lige vidt.

Men vi moser videre... Jeg kan godt mærke at jeg ikke er inde i vanen endnu... her i Frankrig opfordrer de til at man giver forskellige grøntsager middag og aften, og om aftenen at man giver det som suppe i sutteflasken opblandet med mælk. Det giver noget mere planlægning af mad for mig, kan jeg godt mærke. JEg synes i forvejen, at jeg har rigeligt at gøre med vores egen mad både frokost og aften, med helst forskellige grøntsager både i løbet af dagen og henover ugen.

Det er selvfølgelig bare et spørgsmål om planlægning, så det kommer vel i løbet af lidt flere uger.

69

For første gang i mange mange måneder har jeg gennem nu flere sammenhængende dage oplevet dette tal i displayet på den elektroniske vægt.

Det er ret fantastisk at forlade 70'erne, hvor jeg ingen trang har til at blive hængende.

Der er stadig otte stærke at få has på.

Muligvis også noget mere placeringsmæssigt. Jeg har ytret mig om, at jeg sgu ikke ved helt, hvor alle de otte kilo sidder. Ok, på maven, på røven, på lårene... men otte kilo er alligevel en del.

Efter at have set mig selv arm i arm med en veninde til Evas barnedåb kan jeg i hvert fald nu desværre tilføje til listen, at der også befinder sig et kilos penge eller deromkring syd for knæene, nærmere bestemt underbenene. Hvor det absolut slet ikke pynter. Det var en meget kedelig afsløring...

Men 69 er stadig 69... jeg skal undlade at besvære nogen med decimalerne.

Lille Evas fransk/danske mave

Armbånd hedder "plie" på fransk, og dem har Eva nok af både til gården og gaden og rundt om lårbasserne.

Nærmere bestemt 6,1 kilo fordelt på 61 centimeter, hvilket er strålende, siger eksperten... strålende, så vi fortsætter med samme mælk, selvom Alain nok havde håbet på skift.

Damen har nemlig tillagt sig den luksuriøse vane at ringe efter to flasker i løbet af natten. Jeg tager den tidlige, Alain den sene. Vi drømmer begge om at få hele natten tilbage, men foreløbig går det den forkerte vej.

Vor ven lægen går vist ikke rigtig ind for vælling. Han spørger, om fedme er et problem i Danmark i samme forbindelse. Hvortil jeg svarer, at det er det mig bekendt i alle lande med en vestlig levestil. Vi kommer ind på det, fordi jeg spørger, om der er noget, han kan anbefale. Så vidt jeg husker fra Clements første tid, fandt vi aldrig noget af den type, der ikke var tilsat sukker.

Han giver dog forslag til maden, grøntsagsmos af grøønne grøntsager fra 4 mrds alderen med ske, men ingen form for tvang... hvis hun tager en halv ske: Fint. Hvis hun tager fem skefulde: Også fint. Aldrig tvang. Efter skemaden sutteflaske, og efter nogen uger frugtmos, dog ikke af eksotiske grøntsager, bananer undtaget. Han foreslår til aften lidt grøntsagssuppe i en flaske med sut med ekstra stort hul. Suppen fortyndes med vand og mælk.

Interessant at se, hvordan små franskmænds maver trænes allerede fra spædbarnsstadiet. Man skal have dessert - det søde - og man spiser grøntsagssuppe "fait maison". Min første tanke er selvfølgelig "Åh, så skal jeg til at lave suppe hver aften". Det vil vi andre selvfølgelig heller ikke tage nogen skade af... det er mest vanen, tror jeg. Hernede er det jo lige så sikkert som amen i kirken - ok, der er til gengæld ikke helt sikkert i en tid, hvor præster dækker 16 sogn - men tag det med et gran salt så, ja ikke suppen altså, vores mad er i forvejen alt alt alt for stærkt saltet, og der er ikke det, det ikke er dårligt for. Nå, men altså suppe spiser man om aftenen og ikke til frokost, hvor man godt nok ellers indtager alt muligt andet varmt. Bare ikke suppe. Siger Alains søstre. Jeg hæfter mig primært ved, at jeg nu ikke længere kan nøjes med at købe kartonsuppe... den er nemlig helt sikker for salt.

Desuden anbefaler han, at vi ikke giver Eva fisk og æg, før hun er et år. Forskning tyder på, at dette måske kan give fødevareallergi, siger han. Jeg ser intet problem i at vente. Men det er virkelig noget at være opmærksom på, for der er æggehvidestof i virkelig mange ting. Clement fik heller ikke æg lige med det samme, men jeg tjekkede ikke æggehvidestof... fisk husker jeg ikke. Han har sikkert fået det i glasmad.

Havregrøden fra 6 mrds alderen har han intet at indvende imod. Vi får et længere foredrag, om hvordan det er fint med ham, at spanske børn spiser spansk osv. Jeg siger, at man ind i mellem godt kan blive ret forvirret over forskeællige landes forskellige praksisser. Alle kan nemlig dårligt have ret på en gang. Derfor foretrækker jeg at spørge, omend det ikke er sikkert, at jeg har tænkt mig at rette mig efter svaret.

Vor ven lægen kan slet ikke blive træt af at fortælle, hvor meget han støtter, at man opretholder sit hjemlands vemodige kokkereren... jeg kan dog ikke helt greje om der er et gran ironisk distance bag. Han er ekstremt nervøs af sig, og i dag har han en af de sitrende dage, hvilket er noget generende.

Anden vaccination

Lille Eva har fået prik i numsen for anden gang... en i hver balde og denne gang vidste hun tydeligvis godt, at man ikke skal finde sig i den slags, så hun skreg som en stukket baby både første og anden gang.

Men okay, jeg har hørt værre babygråd end denne. Hvilket er godt det samme, for der er mere i vente stort set hver måned det første år. De vaccinerer godt nok meget i det her land.

Jeg har dog nu besluttet mig for, at jeg finder børnelægens detaljeorienterethed så tillidsvækkende, at jeg mener, vi bør følge hans anbefalinger, også hvad vaccinationer angår.

De tunge ben

Jeg har lidt mindre beton i underbenene efter at jeg er begyndt at anvende et gammelt husråd... at sove med benene i vejret.

Det virker... og det er bestemt ikke første gang, at jeg har fundet anvendelig visdom i den slags.

Desværre bryder jeg mig ikke om at ligge på den måde natten lang. Man er jo noget fastlåst på ryggen på den måde... men en del af natten med opdrift i stængerne har også effekt