Næseskylle
I forbindelse med dette besøg i anledning af en forkølet Eva, en snarlig flyvetur og en tredje vaccination blev også Alain endelig overbevist om at vores børnelæge godt nok nogle gange er et yderst vanskeligt menneske at omgås, men han har til gengæld i den grad styr på sit felt.
I dag tror jeg ikke der findes det råd, han kunne finde på at hoste op med, som jeg ikke ville følge. Og hvis ikke, i hvert fald ikke uden at have overvejet meget grundigt, hvorfor jeg ønsker at gøre noget andet.
Her er den så: Majsvælling fra Beauvais.
Vællingen, som han jo rådede os til ikke at give, har vi været meget nølende med, indtil vi valgte at følge min sundhedsplejerske-tantes råd aftenen før og alligevel prøve en natflaske med vælling, der havde den forrygende virkning, vi havde håbet på: Ubrudt søvn en hel nat. Og nu har børnelægen så også givet sit ok, efter at Alain har forklaret ham guderne må vide hvad.
Det, der fik Alain til at overgive sig til lægens ekspertise, var at se ham rense Evas næse efter først grundigt at have forklaret, hvordan hans - altså lægens - mor gennem et langt liv havde renset hans og 11 søskendes næser konsekvent forkert.
Vi har også renset Clements næse forkert, med Eva har vi været noget mere tilbageholdende, fordi Clement på et tidspunkt - måske - fik næseblod af det. Det er svært at sige, da jeg jo også har tendens til nemt at få næseblod.
Under alle omstændigheder er ren næse vejen til kortere forkølelse - siger man i hvert fald i Frankrig - og derfor er det nok værd at kunne det rigtigt.
Børnelægen forklarede derpå omhyggeligt Alain, hvordan man ikke - IKKE - skal følge instruktionen udenpå en spray med saltvand. Den er nemlig helt forkert. Når man skal rense småbørns næse, skal man sprøjte nedad, som om det var et nedløbsrør og ikke opad som man skulle tro.
Kunststykket ligger nu i, at Eva afleverede et par gevaldige nys, hylede, og derpå var lettet for sin af snot besværede vejrtrækning.
Nu er Alain derfor også glad for, at vi har valgt dette nervøse væsen som Evas børnelæge. Da jeg nævnte hændelsen overfor den lægeveninde, der har anbefalet lægen til os, sagde hun bare, ja, det er det med at skylle nedad.
Det øvrige resultat er:
- Ikke en men to tænder stærkt på vej
- Udover grønt lys for vælling også opfordring til at give frugtmos
- Lidt øjenbetændelse (kamillete var ikke nok)
- Sut er nok til at tage eventuelle propper i ørene under den snarlige flyvetur
- Overgang tilr Nestlés almindelige modermælkserstatning, når den aktuelle slipper op
- D-vitaminer kan indstilles i Danmark, hvor vi ikke har styr på fluorindhold i vand
Vi snakkede i øvrigt om efter besøget, der lå i frokosttiden, hvorfor Alain måtte klare det selv, at vi begge virkelig har præstationsangst, når vi skal ind til børnelægen.
Nervøsiteten har sin oprindelse i den påtale, som var rettet mod mig, ved første besøg, hvor han fandt skidt i nogle af Evas mange folder. Ikke de indlysende selvfølgelig, men under armene og bag ørene.
Vi må jo glæde os over, at lægen på en eller anden måde i den grad er på barnets side, og så må forældrene jo finde sig i at få en røffel, hvis de ikke har gjort det godt nok. Men vi mener jo ikke just, at vi sjofler vores børn... det mener lægen nok heller ikke, det er blot hans facon, og den kan altså være noget eksamensagtig på den ubehagelige måde.
Men der var altså ingen røffeler til Alain. JEg ved dog ikke, om han turde fortælle, at vi har renset Evas rindende øjne med kamillete i adskillige dage for at se, om det ikke kunne tage problemet i opløbet.
I dag tror jeg ikke der findes det råd, han kunne finde på at hoste op med, som jeg ikke ville følge. Og hvis ikke, i hvert fald ikke uden at have overvejet meget grundigt, hvorfor jeg ønsker at gøre noget andet.
Her er den så: Majsvælling fra Beauvais.
Vællingen, som han jo rådede os til ikke at give, har vi været meget nølende med, indtil vi valgte at følge min sundhedsplejerske-tantes råd aftenen før og alligevel prøve en natflaske med vælling, der havde den forrygende virkning, vi havde håbet på: Ubrudt søvn en hel nat. Og nu har børnelægen så også givet sit ok, efter at Alain har forklaret ham guderne må vide hvad.
Det, der fik Alain til at overgive sig til lægens ekspertise, var at se ham rense Evas næse efter først grundigt at have forklaret, hvordan hans - altså lægens - mor gennem et langt liv havde renset hans og 11 søskendes næser konsekvent forkert.
Vi har også renset Clements næse forkert, med Eva har vi været noget mere tilbageholdende, fordi Clement på et tidspunkt - måske - fik næseblod af det. Det er svært at sige, da jeg jo også har tendens til nemt at få næseblod.
Under alle omstændigheder er ren næse vejen til kortere forkølelse - siger man i hvert fald i Frankrig - og derfor er det nok værd at kunne det rigtigt.
Børnelægen forklarede derpå omhyggeligt Alain, hvordan man ikke - IKKE - skal følge instruktionen udenpå en spray med saltvand. Den er nemlig helt forkert. Når man skal rense småbørns næse, skal man sprøjte nedad, som om det var et nedløbsrør og ikke opad som man skulle tro.
Kunststykket ligger nu i, at Eva afleverede et par gevaldige nys, hylede, og derpå var lettet for sin af snot besværede vejrtrækning.
Nu er Alain derfor også glad for, at vi har valgt dette nervøse væsen som Evas børnelæge. Da jeg nævnte hændelsen overfor den lægeveninde, der har anbefalet lægen til os, sagde hun bare, ja, det er det med at skylle nedad.
Det øvrige resultat er:
- Ikke en men to tænder stærkt på vej
- Udover grønt lys for vælling også opfordring til at give frugtmos
- Lidt øjenbetændelse (kamillete var ikke nok)
- Sut er nok til at tage eventuelle propper i ørene under den snarlige flyvetur
- Overgang tilr Nestlés almindelige modermælkserstatning, når den aktuelle slipper op
- D-vitaminer kan indstilles i Danmark, hvor vi ikke har styr på fluorindhold i vand
Vi snakkede i øvrigt om efter besøget, der lå i frokosttiden, hvorfor Alain måtte klare det selv, at vi begge virkelig har præstationsangst, når vi skal ind til børnelægen.
Nervøsiteten har sin oprindelse i den påtale, som var rettet mod mig, ved første besøg, hvor han fandt skidt i nogle af Evas mange folder. Ikke de indlysende selvfølgelig, men under armene og bag ørene.
Vi må jo glæde os over, at lægen på en eller anden måde i den grad er på barnets side, og så må forældrene jo finde sig i at få en røffel, hvis de ikke har gjort det godt nok. Men vi mener jo ikke just, at vi sjofler vores børn... det mener lægen nok heller ikke, det er blot hans facon, og den kan altså være noget eksamensagtig på den ubehagelige måde.
Men der var altså ingen røffeler til Alain. JEg ved dog ikke, om han turde fortælle, at vi har renset Evas rindende øjne med kamillete i adskillige dage for at se, om det ikke kunne tage problemet i opløbet.
posted by Sol at 6:39 AM
0 comments
