Mad med personlighed

Eva demonstrerer for alvor, at hun er en rigtig lille person nu. Ikke at vi har været i tvivl om det. Det er blot først nu, hun åbner for sit lille temperament.

Hun har f.eks. fundet på, at hun er blandt de babyer, hvis ret det er at vågne 2-6 gange hver nat for at kræve sin ret i form af mere mad, et stort kram, sutten stoppet på plads, afbøvsning, bleskift eller andet forefaldende arbejde. Det er vi ikke rigtig skabt til, her på 3. uge, kombineret med weekendarbejde i vinmarkerne.

Vi har indhentet kommentarer rundt omkring med det nedslående resultat, at sådan er der bare nogen børn, der er, og værst, det kan fortsætte i en hel del år. Nå, videre.

Damebabyen har også fundet på, at sutteflaske er helt yt. Vi troede først, at det mælken, hun ikke gad, men har nu deduceret os frem til, at det er babyudstyret, hun ikke vil finde sig i længere. Babykopper gider hun derfor heller ikke. Næh, glas er vejen frem. I det mindste accepterer hun stadig plastickopper.

Foreløbig er hun glad for mad, også mos så fintdelt at det næsten er flydende. Men det er vel et spørgsmål om tid før hun vil have sovs og kartofler med en god bøf ligesom os andre.

At få stoppet de nødvendige mængder væske i baby Eva er pludselig blevet en noget større opgave end per sutteflaske, hvor det nu i et halvt år bare er strømmet ned gennem løgneren mere eller mindre per automatik.

Objektivt set er det naturligvis rart med en baby, der demonstrerer ansvar for videreuddannelse. Men alligevel... nogen gange forfalder jeg frygteligt til subjektivitet. Det hører med til min jobbeskrivelse

Hoftetjek

Eva har været til endnu et hoftetjek på hospitalet. De konstaterede, at hendes hofte ikke er så udviklet, som den burde være. Det er almindeligt efter den behandling, hun har fået for hofteskred. Der bliver derfor et nyt tjek til sommer.