En lille baby bliver stor

Eva udvikler sig virkelig meget i disse dage.

Hun er i gang med tigerspringet fra lille baby til stor baby.

Har stort set knækket kravlekoden - omend resultatet indtil videre er en ret pudsig gangart, hvor hun kravler normalt på det ene knæ og lissom ikke får det andet trukket helt med om, til gengæld løfter hun det en anelse, hvilket giver bevægelsen et noget humpende udseende. Men hun kommer rundt.

I dag har hun moret sig med at undersøge Clements legebord, hive sko ud af skabet samt lege mad. Det sidste en leg, Clement er helt med på at deltage i, som består i at hive varer som spaghetti, kaffe, the, tun på dåse, ris og lignende ud at skabet og sige, hvad det hedder. Clement har kombineret med plasticposer og indkøbsboner i hvert fald det sidste år, men nu kommer vi til at holde en lang pause med plasticposerne.

Så hun bevæger sig altså...

Men dertil kommer maden. Hun er nu på få dage gået fra glad og gerne at skovle mos ind til nu primært at ønske sig fingermad. Det er imidlertid ikke muligt for hende at holde og tygge sig igennem nok mad til at blive mæt af det, så babyen finder sig allernådigst i stadig at få skovlet lidt mad ind per ske... når hun er mæt nok - efter kun halvt så meget mad, som der skulle til for en uger siden, snerper hun munden sammen i sådan en grad, at man lige så godt kan opgive evt. busser, der skal ind i garagen osv. Dne leg har jeg nu heller aldrig været specielt forfalden til.

Endelig er blevet temmelig meget mere orienteret mod at have selskab, når jeg placerer hende på tæppe for at lege. Hun kan stadig lege selv, men vil rigtig gerne tages sig af, tages op, holdes, bæres, gøres noget med, og hun brokker sig uafladeligt, når hun ikke får ret. Heldigvis er hun glad for Clements selskab, når han er der, og han er egentlig også ret glad for hendes. Han accepterer fuldt ud, at hun også godt kan lege mad og spille musik, selvom hun gør det på sin egen babymåde, der ikke er så avanceret som hans.

Spændende hvad han siger, når han finder ud af, at hun begynder at kigge i hans sager nu. Noget af legetøjet vil han gerne dele, men musikbøgerne og hans mange små udklip samt børnesaksene er absolut NO GO. Den holdning deler Eva ikke.

Kort sagt, Eva er ved at finde ud af, at verden er stor, måske endda lidt farlig, og hun er endda bare så lille, og vil derfor gerne være hos nogen, hun stoler på hele tiden.

Jeg regner med, at vi om et par uger har klaret skærene allesammen.

Raseri

Eva er ved at udvikle det man på godt fransk kalder colere. Hun bliver med andre ord ganske rasende, når hun ikke får sin vilje.

At blive vasket er for eksempel langt mindre interessant end at undersøge Clements og hendes egen ret omfattende samling af badelegetøj, og hun skriger som en rasende af bar galde, når hendes papa alligevel insisterer på lidt rengøring.

Hun finder sig heller ikke længere i ikke at være med. Når vi spiser, vil hun også spise, vel at mærke fingermad. Alt sammen meget forståeligt og for så vidt betryggende: Hun bemærker livet omkring sig og ønsker at deltage i det på så lige fod, som hun nu kan.

Meget sjovt at bemærke forskellen til Clement, der for det meste var tilfreds, når blot han fik sine basale behov tilfredsstillet. Han var ikke nær så fokuseret på, hvad vi andre gør, som Eva er.

Hun arbejder stadig hårdt på at knække kravlekoden. Nogle gange har hun held til at få begge ben på plads, ofte sidder hun og rokker frem og tilbage - sjovt nok også rytmisk til musik - arbejder sig op på knæ for at nå op til noget, og bevæger sig også lidt fremad. Men det er som om, hun er lidt bange for blot at kravle afsted. Som om en betænkelighed opstår, hvorpå hun vælger atter at læne sig tilbage på sin tunge og sikre blebag.