Tæt model

En lille tæt model.

Eva er åbenbart ikke så høj, 72 centimenter, til gengæld er hun godt polstret med sine 8,5 kilo, en lille tæt person.

Det passer os fint, da hun stadig insisterer på KUN at spise vores mad samt frugtkompot. Det betyder, at det er sket med 200 gram rigtig og stærkt varieret mad til hvert måltid.

Hun tager fire sutteflasker med mælk, så vi bekymrer os ikke om vitaminindtaget, så længe det er tilfældet. Satser bare på, at hun begynder at spise større mængder og mere varieret i takt med, at flaskerne trapper ned. Jeg formoder, at det vil ske i vuggestuen, hvor der næppe er mandskab til en hyggelig lille flaske inden hver søvn. Altså noget vi må have lært i løbet af sommerferien, der er på trapperne.

Søskendeskoldkopper

Storebror har haft en uge med skoldkopper. Den har ikke været alt for ubehagelig, selvom de erfarne - dem på skolen - i Verzy siger, at der i 10 år aldrig har været så voldsom en epidemi.

Evas læge siger til gengæld, at når en søskend giver sygdommen til en anden, får nummer to halvtreds procent mere. Vi fik småskænd for ikke at være kommet med Eva noget før, når nu Clement har haft skoldkopperne i halvanden uge. I Frankrig vil børnelæger gerne se deres klienter, når der er sygdom eller risiko for den slags. Jeg har stadig ikke vænnet mig til, at de rent faktisk gerne vil se børnene. Det er nu anden gang, vi får en reprimande for ikke at komme i tide.

Nå, foreløbig har hun ingen tegn, men først på torsdag ved vi, om hun slipper eller ej. Clement har været smittefarlig i 10 dage efter første knop, og derfra kan der gå 15 dage, før smitten bryder ud.

Grunden til at man skal komme i god tid er for at have behandling på plads, netop fordi det er en halv gang værre for en søskende. Når denne oven i købet er en baby, mener lægen, at det kan blive en slem omgang, og derfor er det vigtigt i givet fald at komme i gang med behandling så hurtigt som muligt.

Behandling, ja, jeg ved ikke, om man behandler i Danmark. Men her giver man altså et middel for at stilne noget af kløen.

Børnelægen opfordrer os også til at beskytte Clements hud med solcreme og kasket - endnu mere fordi indtørrede skoldkopper giver ar, hvis de får sol. Det sagde den praktiserende læge ikke noget om, men børnelægen siger, at han ser masser af ar efter skoldkopper, fordi forældrene ikke tror på ham, eller i hvert fald ikke har fulgt hans råd.

I USA vaccinerer man mod skoldkopper. Man kan så spørge sig selv, hvorfor man ikke gør det i Europa, eller hvorfor man gør det i USA. Man kan også spørge, hvorfor man vaccinerer mod fire børnesygdomme og ikke den sidste? Jeg ved det ikke, men jeg kan ikke rigtig få høje på sammenhængen. Men måske behøver der slet ikke være nogen sammenhæng.

Hofteslut

Eva har været til sit afsluttende tjek på hospitalet i Reims.

Hendes hofte er nu fuldstændig normal og lige så udviklet, som alle andre næsten et-åriges.

Fingermad

Mad er blevet stadig mere besværligt. Vi er nu landet der, hvor Eva overhovedet ikke gider åbne munden for andet end det hun selv kan putte ind med fingrene. Hvilket ikke er ret meget.

Men skemad er slut, og det har det været i nogle uger efterhånden.

Evas lille mund er lukket med syv hundrede segl og intet andet end fingermad kan få gabet op. Prøver jeg alligevel at proppe noget mos ind, kan jeg være stensikker på, at hun skubber det ud igen. Hun har fuldstændigt styr på, hvordan skemad smager og er i konsistensen, sammenlignet med noget, hun selv har moset med fingrene, og får proppet ind.

Så ind er rykket rengøring, flere daglige tøjskift og vores mad i bittesmå stykker, som vi lægger på bordet foran hende, og som hun så propper ind og ud af gabet, mens vi beder både stille og højtlydte bønner om, at i det mindste noget af det forbliver indenbords.

Resten lander på bordet, på gulvet og i spildesmækkens dejligt rummelige lomme foran, hvorfra resterne ogsaå kan fiskes og bliver fisket op og stoppet ind påny.

Noget af det, hun bedst kan holde fast i, er brød, hvilket har betydet en kraftig forøgelse af mængden af brød. Pasta og karfofler gider hun overhovedet ikke. Jeg tror ikke, hun finder smagen interessant.

Kylling i sennepssauce spiser hun gerne, skinke ligeså, agurk og gulerod og grønne bønner, æble og banan, små stykker pizza og madtærte.

Det eneste hun gider have indenbords via ske er frugtgrød og avocado, så - ja - begge dele spiser hun en hel del af.

Hun drikker gerne sin sutteflaske, hvis hun får den lun og lækker ligefør sin formiddagssøvn, eftermiddagssøvn eller nattesøvn, og derfor tager jeg det nogenlunde afslappet med diæten, for i det mindste er den varieret og får hun ikke nok af alt, hvad hun har brug for, er mælken i det mindste fuldt af vitaminer, mineraler og alt det andet gode, hun skal have.

Vi håber så på, at vi kan få madindtaget op i takt med at sutteflasken bliver mindre interessant.

Kravleteknik

Evas specielle kravleteknik fortsætter. Især når det skal gå stærkt for hende.

Imidlertid har hun også lært sig at få begge ben rigtigt placeret modsat hovedet.

Så afhængig af især tempo kravler hun nu både på sin egen, mærkelige måde og efter gængse normer.

Op og stå

De nye sko hjælper Eva fint. Hun rejser sig nu op ved trappen, ved sofabordet og andre steder, hvor det er let for hende at komme op.

Hun danser stadig afsted, hvis man går hende lidt... hendes interesse er helt tydeligt der, hvor hun kan styre tingene selv, og ikke hvor hun må have andre til hjælp.

De første sko

 

Eva har fået sit første par sko. Størrelse 19.

Hun er nu en habil kravler, på sin egen finurlige måde, hvor det ene ben sidder lidt på tværs, og hun kompenserer ved at løfte hoften og det andet på en besynderlig måde, men hun galopperer afsted på den måde nu, så jeg tror næppe, hun bliver motiveret for at lære nogen anden måde.

Hun rejser sig også gerne op på knæene, så nu er tiden kommet at hjælpe hende med det sidste stykke for at komme rigtigt op at stå.

Tænder

De første to tænder kom meget tidligt, siden blev der lidt stille om bisserne. De seneste måneder har der atter været gang i produktionen med to hver måned, i øjeblikket er nummer syv og otte på vej.

Eva har ikke de store problemer med at få dem frem.

Hun savler ekstra meget, spiser anderledes, klynker, hvad hun ellers aldrig gør, men bliver ikke syg, som Clement altid blev.

Mad mad mad

 

Dette billede er fra første gang, Eva blev præsenteret for egen skål med små stykker mad, hun selv kunne tage. Det er fra maj måned.

Eva har aldrig lignet Clement, hvad mad angår.

Hun har med stor fornøjelse spist og spist alt hvad hun er blevet præsenteret for af mos, men den går ikke længere.

Den sidste måneds tid er hun blevet stadig mere bevidst om, hvad hun vil have og hvad hun ikke ønsker.

Til seneste lægebesøg undrede lægen sig lidt over, at hun stadig var på ren babymos. Tre dage efter stoppede det, og hun gad overhovedet ikke længere have nogen form for mad på ske, hvilket gjorde indtagelsen af mad ret besværlig.

Siden har hun da modereret sig, og tager nu til nogen måltider godt fra, hvad skemaden angår. Men jeg sørger nu for, at hun stort set hver gang også bagefter får et eller andet at holde selv, helst både hovedret og dessert. Andre gange vil hun kun spise mad, hun selv styrer. Hendes mund snerper fuldstændig sammen, og jeg prøver ikke at få noget ind. Især selvfølgelig ikke nu, hvor jeg ved, at hun nok skal tage fra ved nogen måltider, kan jeg bedre leve med andre, hvor hun knapt nok spiser to skefulde.

Ind i mellem snyder jeg og prøver at skubbe mos ind, når hun åbner munden for at spise brød. Men det er sjældent nogen succes, hun kan sagtens finde ud af at spytte mad ud, der ikke interesserer.

Det lader i øvrigt til at følges ad med tænderne. Er nye tænder lige op over, vil hun have mad, hun styrer selv.

Hvad sutteflasken med mælk angår - den har også givet store problemer siden jul - er vi i øjeblikket landet på en om morgenen, en ved sengetid og en før hver søvn formiddag og eftermiddag. Det lykkes så at få hende til at drikke omkring en halv liter mælk.

Hun spiser nu gerne brød, banan, agurk- og æblestykker. Jeg prøver også med andre små stykker frugt og grønt som jordbær, tomat og hvad jeg ellers har ved hånden. Hun har også prøvet små stykker letkogt blomkål, men det gad hun ikke rigtig. Ris og couscous er også interessant, men ulideligt for den, der skal rydde op bagefter. Så det får hun kun på de rene overskudsdage.