To år

Det er lige før Eva runder sit andet år.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om også hun vil vise os sin specialitet, sådan som Clement gjorde ved samme tid.

At han var til musik, var ingen i tvivl om efter at vi havde holdt ferie i Aude i Midi, og han krævede musik hver gang vi passerede et gammelt hus - og der er mange af dem også i det hjørne af Frankrig - efter at have hørt orglet i domkirken i Carcassonne i fem minutter for fuld udblæsning.

Eva reagerer også på musik, kan godt lide sang og tromme, men hun har også fået det stoppet ind med modermælken takket være især Clement. Hvad hun selv vil finde på, glæder jeg mig til at se.

Motorik

Hver onsdag formiddag tilbringer vi en lille times tid i et legerum, fyldt med store puder, et bassin fyldt med bolde, et klatrestativ med mere.

Clement og Eva er begge begejstrede.

Næsten fra gang til gang gør Eva fremskridt. Hun klatrer op af en hønsestige på et par meter, klarer også klatrevæggen af samme længde, tager rutscebanen ned i boldene og klatrer rundt på puderne.

Vuggestuen laver ind i mellem noget lignende på gulvet, og har været så venlige at bemærke, at Eva er god til den slags. Hun har altid været meget kropslig - glad for at mærke os og for at putte - så det undrer slet ikke, at hun åbenbart også har god fornemmelse for, hvordan hendes egen krop er og bevæger sig i rum.

Det giver en fremdrift af fantastiske dimensioner, når man har en storebror på fem, og er ganske overbevist om, at man selv har samme alder. Også selvom man er over 30 centimeter kortere.