Syng så

Når vi synger godnatsang, finder hun uden problem rundt i sangbogen. Efter et par uger med godnatsang fra en bestemt fransk sangbog med smukke billeder, har hun 100% styr på, hvilke sange hun kan få sunget af mor. Det er nemlig kun et mindre udvalg.

Når jeg drister mig til at hive den danske sangbog frem, lægger hun den franske ovenpå, så jeg ikke kan se ordene. Eller placerer sin lille popo - for sjov naturligvis - ovenpå den side, hvor ordene står, mens hun skælmsk kigger mig ind i øjnene. 100% styr på, at jeg ikke kan synge når jeg ikke kan læse ordene.

Holder jeg så op med at synge, fordi hun sidder på ordene eller er bladret væk, finder hun hurtigt en af de sange, jeg kan, for at jeg skal synge videre.

Smart pige. Der forresten også nu selv bærer sin lorteble ud på trappen, når vi er hos Mamie. Hun er hurtigere end sin egen skygge, 100 x hurtigere end sine forældre. Derfor

Evas udvikling

Eva er godt i gang med at skabe sig et sprog.

Hun nikker og ryster på hovedet som svar, og kan også klare både "oui" og "non" og "ja". Hun kan bede om sin ninnin.

Desuden er det meget tydeligt, at hun kender flere simple, franske børnesange: Vuggestueklassikere som "Meunier, tu dors", "Fais dodo", "Frere Jacques", "Les petits marionnettes", "Les petits poissons" og flere andre, og hun begynder også at kende de korrekte bevægelser med hænder og arme, der ofte akkompagnerer ordene.

Lige før sidste ferie - det vil sige sidst i februar - satte jeg for sjov første plade i en serie på tre med franske børnesange på, og det var nærmest fantastisk at se, som Eva reagerede på musikken. Jeg formoder, fordi hun nu er vant til musik fra vuggestuen. Det var helt tydeligt noget hun kendte og glædedes af, og det var ikke herfra. Nu hører vi jævnligt musik, omend Teletubbies' popularitet i tiden overgår musikkens. "Stort kram".

Kopieringens mesterinde

 

 

Eva afprøver et styk legetøj. Hun har netop set storebror Clement prøve at lære den nu to år gamle Alexis, at han skal placere fødderne på pedalerne. Ingen forklarer Eva noget, hun gør det bare, hvilket kaster enkelte bemærkninger af sig fra fødselsdagsselskabets damer.

I øjeblikket synes jeg der kommer det ene eksempel efter det andet på, hvor dygtig hun er til at bruge sine øjne.

I dag fandt jeg de gamle pigerbamser frem, en form for lille puslespil med en pige og en drengebamse, der hver består af tre dele - hoved, krop og ben - som man så skal lægge sammen på en plade med tilsvarende fordybninger. Vanen tro skulle Eva bare have systemet vist én gang, så var hun stort set i stand til at lægge brikkerne rigtigt. Clement, husker jeg, skulle arbejde en del med det, før han kunne lægge pigebamsebrikkerne rigtigt.

Dodo

Eva begynder i det meget lillebitte små selv at skabe sig et aktivt sprog.

Hun er blevet glad for at se lidt Teletubbies, og i dag hørte jeg hende for første gang kommentere med et ord, hun helt selv fandt frem: "Dodo" om en Tubbie, der sov i sin seng.

Jeg blev selvfølgelig omgående pavestolt.

Ellers er hendes ordforråd nu oppe på: Papa, dada (Clement), mamam, coucouche (ble), ninnin. Nå ja, og hun siger også maman nu. Men den må hun på igen, jeg vil hellere hedde mor.