Dreng med proptrækkerkrøller

Evas karakter synes kendt i det franske under begrebet garcon manquant. Vel noget i retning af manglende dreng.

Det dækker over piger, der opfører sig som drenge, og vi kender flere eksempler, ikke mindst blandt lillesøstre, der har storebrødre.

Det udmønter sig blandt andet i vild opførsel og påklædning, som Eva har styret selv det sidste halve års tid. Ingen kjoler, ingen flæser, ingen pigeshorts, ingen nederdele, ingen pigede t-shirts, ingen strømpebukser.

Til gengæld masser af blå og store t-shirts, cykelshorts, gummisko, sorte kasketter, batman-bluser og jeans. Jo mere drenget jo bedre. Det eneste pigede udstyr Eva anvender er et glimmerbælte.

Eva udtaler også nærmest dagligt, at hun hverken er belle eller jolie men derimod beau. At hun skal være en mand, tissemand eller ej, og meget mere i samme dur. Hun gør også jævnlige forsøg på at tisse stående.

Jeg prøver ikke at introducere pigeting eller pigeverden, der er så lidt ønsket. Det bestemmer hun selv, men jeg har da overvejet, om det er vanskeligt at begå sig som pige, når man opfører sig som dreng. I Frankrig er pigernes verden meget piget, og på et tidspunkt i 4-5 års alderen skifter legene i Maternelle-skolen på en måde, hvor drengene og pigerne grupperer sig med samme slags. Det har i hvert fald været tilfældet i Clements klasse.

Men hun finder vel ud af det.

Jeg havde en snak med lederen af vuggeren, der selv har en datter af samme type, der, som hun siger, ubesværet har skiftet mellem pigegruppe og drengegruppe og stadig gør det. Eva gør det samme, men hun har tydeligvis præference for drenge. Blandt de få venner, hun omtaler, er kun drenge.

Foreløbig omtaler hun sig selv som garcon, prøvende, jeg tror godt hun ved, at det er hun ikke. Manu fortæller, at hendes datter, der nu er 11-12 år, ikke længere bryder sig om, når folk tiltaler hende som Bonjour jeune homme, sådan som det automatisk sker her, når man ligner en dreng.