Farvel støttehjul

 

Den 12. august lærte Eva at cykle.

I virkeligheden har hun nok kunnet det i hvert fald i et års tid. Hun har aldrig rigtig kørt med støttehjul men i stedet haft en lille cykel med en stang bagpå, og derfor har hun haft en god balance længe. Hun har blot været bange for at prøve selv.

På en tur i skoven tog hun og jeg så den lille cykel med, og jeg løb med bag hende de første 10 minutter, hvorpå jeg slap mit tag i nakken, og det lykkedes at overbevise hende om, at hun faktisk cyklede selv uden at vælte.

Næste skridt var at løbe hende igang. Det tog yderligere 10 minutter, hvorpå hun blev træt af at vente på, at jeg lige skulle have pusten, og så øvede hun selv en start-teknik.

Endelig begyndte hun at køre længere ture på skovstien, der udmærker sig ved at være stort set uden de stigninger og fald, som vi ellers har mange af her.

Stolt har hun fortalt eller demonstreret sin nye kundskab til hvem som helst, der har været i nærheden. Det er stort at cykle selv, når man er fem år, og Eva er jo glad for at være sej med de seje, et sted, hvor støttehjul ikke har nogen plads.

Godt gået, Eva.