Haletudsen

Polypper klaret

2011-08-25T13:47:00.000-07:00

Helt cool som korthaj - de spiller Sorteper og Manilla - inden operationen. Den inkluderer fuld bedøvelse og et indgreb på en halv times tid.

Eva bliver kørt afsted ved bevidsthed, godt mod og heldigvis med Snetiger under dynen.

Alle er trætte, men Eva selvfølgelig i særdeleshed efter operationen og spændingen.

Da vi alligevel skal vente i - viser det sig - fire timer, kan vi lige så godt hvile ud.

Efter et par timer vågner Eva. Nysgerrig. Hun bruger lidt af tiden på at fotografere sin vækstkurve og et kort over hospitalet.

Da vi tjekker ud kl. 14, sætter vi kursen direkte mod de sportsbutikker, der kan tænkes at føre det fulde Saint Etienne-outfit. Skuffelse. Da vi kommer hjem, bestiller Alain sættet på klubbens hjemmeside. Det kommer to dage senere med posten. Jubel i det lille hjem.

Eva bærer stolt Saint-Etiennes farver resten af dagen, og det bliver vasket samme aften for at det kan være klar til vinhøsten.

Flere dage efter klager hun stadig over ondt i halsen. Det er tilsyneladende ikke selve operationen men snarere anæstesien, der er/har været ubehagelig. Men mindet vil nok fortage sig under den forestående vinhøst.

Farvel støttehjul

2011-08-14T14:35:00.000-07:00

Den 12. august lærte Eva at cykle.

I virkeligheden har hun nok kunnet det i hvert fald i et års tid. Hun har aldrig rigtig kørt med støttehjul men i stedet haft en lille cykel med en stang bagpå, og derfor har hun haft en god balance længe. Hun har blot været bange for at prøve selv.

På en tur i skoven tog hun og jeg så den lille cykel med, og jeg løb med bag hende de første 10 minutter, hvorpå jeg slap mit tag i nakken, og det lykkedes at overbevise hende om, at hun faktisk cyklede selv uden at vælte.

Næste skridt var at løbe hende igang. Det tog yderligere 10 minutter, hvorpå hun blev træt af at vente på, at jeg lige skulle have pusten, og så øvede hun selv en start-teknik.

Endelig begyndte hun at køre længere ture på skovstien, der udmærker sig ved at være stort set uden de stigninger og fald, som vi ellers har mange af her.

Stolt har hun fortalt eller demonstreret sin nye kundskab til hvem som helst, der har været i nærheden. Det er stort at cykle selv, når man er fem år, og Eva er jo glad for at være sej med de seje, et sted, hvor støttehjul ikke har nogen plads.

Godt gået, Eva.

Onde drømme

2010-03-28T01:56:00.001-07:00

Knapt fire år gammel har Eva af og til onde drømme om natten.

Hun vågner og taler om store myg og edderkopper, falder i søvn igen hos os, og kan næste morgen stadig huske uhyggen.

Hun har tilsyneladende arvet sin mors aversion mod edderkopper, og kan stadig huske den kæmpeedderkop - den var stor - der en onsdag morgen pludselig sad skråt til venstre for øjenkrogen på en hvid mur.

Vores søde kat gjorde kort proces med den, og da han var færdig, var der kun et enkelt ben tilbage. Men den bor åbenbart stadig i både hendes og min erindring.

Ponypige

2010-01-31T13:09:00.000-08:00

Miss kat

2010-01-28T13:25:00.000-08:00

Bonhomme à l'Eva

2009-11-27T06:04:00.000-08:00

Eva er begyndt at tegne. Her er hendes bonhomme - små mennesker - som hun tegner i rå mængder nu. Altid efter samme model: Hoved, hvorfra ben med små fødder og måske arme med små hænder stikker ud, og derunder en mave med en navle.

Evas bonhommes kan være gode med glade smilemunde, men de kan også være både onde - méchants - og farlige monstre. De kan eventuelt også udstyres med en frithængende trompet.

Skattekister

2009-11-27T05:53:00.001-08:00

Begge unger synes rigtig godt om at male skattekister med akrylfarve.

Evas eget skolehæfte

2009-10-09T14:29:00.001-07:00

I dag er det så blevet Evas tur til at hjembringe sit eget første skolehæfte.

Det er rødt. Udenpå står der Eva med sorte bogstaver, og så er der en mariehøne, der er malet blå, og som ellers er sort, tilføjer Eva med sans for detaljen.

Hun er så pavestolt af sit hæfte, at hun ikke skal cykle hjem men gå over at hente Clement på hans store skole. Så alle andre også kan se, at Eva stor og stolt promenerer sit nye hæfte.

Vi læser det, da vi kommer hjem, og glæder os allerede til at lave devoir i det. At lave lektier er at være vokset op i næste division. Det håndgribelige dejlige bevis, og Eva rager næsten helt op i himlen. Det er hende vel undt.

Natlig tristesse

2009-10-06T05:32:00.000-07:00

Eva og Clement har den sidste halvanden måneds tid sovet i køjeseng på hans værelse.

For at få hende ud af vores soveværelse uden at være nødt til at installere hende på en anden etage.

Fordi Clement gerne ville have selskab på værelset, han er lidt mørkeræd.

Fordi de råhyggede sig med køjeseng i sommerferie-sommerhuset.

Det fungerer også nogenlunde. Det er godt nok en anelse kompliceret at natte to børn på én gang med så forskellige sovemønstre. Clement lægger sig stort set bare og så sover han. Eva kan godt have svært ved at nå ind til søvnen, og det går bedst med tre bøger først. ALligevel kan klokken godt nærme sig 22 snarere end 21, hvilket slår vores arbejdstid om aftenen i stykker.

Nå, men vi arbejder på at komme på højde med sitationen, sådan at kun en behøver at lægge begge børn i seng.

Det betyder dog ikke, at Eva ikke kommer dappende ind i løbet af natten.

Hun siger nu med egne ord, at hun bliver trist, når hun sover alene. Nu er hun jo et meget kropsligt barn, der virkelig har brug for at mærke os holde om hende og mærke vores krop mod hendes. Siden hun var lillebitte har hun gerne puttet sig op imod os, og det behov har hun stadig i meget høj grad.

Hvis hun vågner grædende om natten, hvilket også sker, uden at vi har mistanke om mareridt, kan hendes lille endnu sovende ansigt se ud som om det er ved at falde helt fra hende. Som om hun virkelig er ulykkelig. Så hjælper det hende at ligge tæt ind til en af os, og så falder hun hurtigt i søvn igen.

Måske fordi hun, der ellers altid vil være så stor, også har brug for at forblive lille og beskyttet i nogle situaitoner.

I aftes prøvede jeg for første gang at give hende det største tøjdyr, jeg kunne finde, for at se, om det kunne hjælpe hende gennem natten. Det kunne det ikke, men det hjalp hende da til at falde i søvn selv og uden mig ved siden af, hvilket i sig selv var noget.

Måske skal vi investere i et endnu større tøjdyr på størrelse med hende selv. Måske skal vi bare acceptere, at hun har brug for dennne form for tryghed for at vokse tryg op, så hun vel til sidst kan hente den fra sig selv.

Første skoledag

2009-09-04T05:12:00.000-07:00

Eva er begyndt i skole.

Sommeren igennem har hun promeneret med taske på ryggen. Hun er svært tilfreds med den lille rygsæk, og det gør intet, at den er arvet fra Clement. Sådan har de små børn i Maternelle ikke rigtig brug for en skoletaske. Den rummer kun sovedyret og eventuelt en sut, men det er også vigtigt, når man skifter opholdssted.

Nu kender vi jo lærerinden Brigitte og hendes hjælp Pascale, og ved at det er et super sted, hvor børnene laver bunker af sjove ting, og lidt af det hele: Leger med ler, får historie, lærer at opføre sig ordentligt overfor sig selv, hinanden og de voksne, laver rytmik, kører på cykler udenfor og meget mere.

Da vi kom den første dag - det var i går - var legerummet ryddet for møbler. Der var masser af gulvplads og forskelligt legetøj lagt frem. Biler med tæppe med veje, Lego-klodser, perler og mere.

I legehjørnet med bord, stol, lille komfur, dukkeseng og meget mere fandt vi Paul, Evas særligt gode ven fra vuggeren, og der lykkedes det også mig at sætte hende af i god ro og orden efter 10 minutter lettere betuttet med mor i hænderne.

Resten af dagen gik fint.

Jeg henter hende hjem til frokost, så jeg kan følge med, og så hun kan få ro halvanden time midt på dagen, så længe det hele er nyt. JEg kan mærke på hende, at hun har brug for at være sig selv lidt, inden hun er klar igen. Hun trisser rundt og hører musik - Sebastians skatteøen og Tim og Tom et les instruments de vents er favoritter - lægger puslespil og farvelægger mandala-tegninger. Har tilsyneladende brug for at være stille lidt og bestemme selv lidt, hvilket er nærmest uhørt. Jeg tror aldrig - i hvert fald sjældent - jeg har oplevet det.

Lige før klokken halv to daffede vi tilbage i skole på cyklen, der stadig vækker opsigt som Verzys sejeste for dem under én meter, og hun trissede uden problemer ind i soveværelset.

Da jeg hentede hende igen tre timer senere, var hun ikke blandt de få, der ikke sov, også det er jo ganske uhørt. Brigitte spurgte os, om hun normalt har svært ved at vågne, hvilket vi jo kunne bekræfte. Når man er nødt til at vække Eva, befinder hun sig normalt i drømmeland i mellem en halv og en hel time derefter.

Også i dag, den anden skoledag, ville hun gerne afsted.

Afleveringen gik ikke helt så glat som den første dag, da en af drengene græd fuldstændig vildt og hysterisk, da hans mor forsøgte at gå. Han har aldrig været væk fra sin mor, og derfor overvældet af den nye situation. Nervøs vel også. Også Evas ven Paul sad og småsnøftede på Pascals skød, da vi kom, og al den sorg var altså mere end Eva kunne tage.

Så ville hun heller ikke forlade mine arme, hvilket også er ganske usædvanligt. På mandag tror jeg, at planen bliver at ankomme straks, når skolen åbner for at undgå at sige farvel samtidig med al denne meget smittende ulykkelighed.

De andre børn legede nemlig ret upåvirket med diverse legetøj.

Ingen problemer med frokostbreaket. J

Eva, 3 år

2009-07-18T12:28:00.000-07:00

Vi holder Evas 3 års fødselsdag hos Mamie Josette i Soulières.
Blandt gaverne er en Noahs Ark, en Cars computer og nyt tøj til Evas baby.
Blandt gæsterne er Mamie, mormor, Tata Dominique, Sandrine med familie, Thierry med familie og Marcel.
Eva, Clement, Apolline og Gregoire hygger sig virkelig dejligt hele dagen.

Det er første gang, Eva inviterer små venner til fødselsdag. Det er også første gang, at vi ser Evas nære vuggerven, Paul, og Evas onsdagsven, Solo, og deres familier hos os. Clement har gået til musik med solos storesøster i et år og kender også Pauls storebror fra skolen, og alle hygger sig sammen.
Om aftenen kommer så Evas store ven, Mondo på 11, og hans lillesøster, som Clement også kender via musikken. Eva er for træt til at lege ret meget med dem. De tre store hygger sig hele aftenen med at bygge ting med CLmeents værktøj, og deres mor Genevieve læser en af sine gaver højt for Eva: Caca boudin hedder den - det betyder vel pølselort eller sådan noget. Med den bog rammer hun virkelig Evas stil.
Også min.
Jeg har svært ved at finde politisk ukorrekt fransk børnelitteratur, der får en til at græde af grin. Eva har veludviklet talent for practical joking.

Dreng med proptrækkerkrøller

2009-07-04T06:41:00.000-07:00

Evas karakter synes kendt i det franske under begrebet garcon manquant. Vel noget i retning af manglende dreng.

Det dækker over piger, der opfører sig som drenge, og vi kender flere eksempler, ikke mindst blandt lillesøstre, der har storebrødre.

Det udmønter sig blandt andet i vild opførsel og påklædning, som Eva har styret selv det sidste halve års tid. Ingen kjoler, ingen flæser, ingen pigeshorts, ingen nederdele, ingen pigede t-shirts, ingen strømpebukser.

Til gengæld masser af blå og store t-shirts, cykelshorts, gummisko, sorte kasketter, batman-bluser og jeans. Jo mere drenget jo bedre. Det eneste pigede udstyr Eva anvender er et glimmerbælte.

Eva udtaler også nærmest dagligt, at hun hverken er belle eller jolie men derimod beau. At hun skal være en mand, tissemand eller ej, og meget mere i samme dur. Hun gør også jævnlige forsøg på at tisse stående.

Jeg prøver ikke at introducere pigeting eller pigeverden, der er så lidt ønsket. Det bestemmer hun selv, men jeg har da overvejet, om det er vanskeligt at begå sig som pige, når man opfører sig som dreng. I Frankrig er pigernes verden meget piget, og på et tidspunkt i 4-5 års alderen skifter legene i Maternelle-skolen på en måde, hvor drengene og pigerne grupperer sig med samme slags. Det har i hvert fald været tilfældet i Clements klasse.

Men hun finder vel ud af det.

Jeg havde en snak med lederen af vuggeren, der selv har en datter af samme type, der, som hun siger, ubesværet har skiftet mellem pigegruppe og drengegruppe og stadig gør det. Eva gør det samme, men hun har tydeligvis præference for drenge. Blandt de få venner, hun omtaler, er kun drenge.

Foreløbig omtaler hun sig selv som garcon, prøvende, jeg tror godt hun ved, at det er hun ikke. Manu fortæller, at hendes datter, der nu er 11-12 år, ikke længere bryder sig om, når folk tiltaler hende som Bonjour jeune homme, sådan som det automatisk sker her, når man ligner en dreng.

Vuggerfest

2009-07-04T06:35:00.000-07:00

Eva har nu for første gang bekendtgjort, at hun gerne vil sove hos Paul. Han er netop fyldt tre år, hun følger efter den 14. Ønsket faldt under vuggerfesten fredag aften, og er formentlig stærkt inspireret af, at storebror Clement nu jævnligt sover hos kammerater, og også har kammerater til overnatning her.

I aftes var Eva til gengæld med hos en anden lillebror, der tilbeder Eva. De kender hinanden fra vuggeren, hvor Eva er en af de store, og Martin - kaldet Tintin - er aspirant.

En varmende oplevelse både til vuggerfest og efterfølgende BBQ hos Martin at se, hvordan Eva nu også har sit eget sociale liv, ret uafhængigt af os. Da hun jo ellers er temmelig reserveret, er det skønt at se hende give los i hvert fald blandt kendte ansigter.

Til vuggerfest i de stores skolegård så vi hende stort set ikke i to timer. Hun hang ud sammen med Paul, Pauls mor, der passede kagebordet, Véro, der pustede balloner op i et væk og dappede efter kammeraterne, der morede sig med at køre klapvognsræs med Evas dukke, der bærer navnet baby.

Vi lader det foreløbig blive ved en fødselsdagsinvitation til Paul med storebror på onsdag.

Pirat eller prinsesse

2009-06-22T14:09:00.000-07:00

Eva bekendtgør nu, at hun ikke er belle men beau.

Hun tilbyder til gengæld at tage kjole på, hvis det blot kan blive en af dem med pirat.

Det er nu ikke, fordi der er nogen tvang i den retning. Tvangen går mere i retning af tøj i det hele taget. Vi har ret divergerende opfattelse af, hvornår det er varmt.

Se, mor, sol, det er varmt nu.

Nej, Eva, det er ikke varmt, det er faktisk kun 12 grader, og du kan ikke have shorts og sandaler på.

Skoletaske

2009-06-21T03:08:00.000-07:00

Eva har været nede at besøge sin kommende skole. Hun skal i klasse med sin slyngven Paul, som hun ifølge vuggeren har et usædvanligt tæt kammeratskab med. Både vi og Pauls forældre finder det dejligt. Rart at vide.

Vi har besøgt skolen, set de små borde, legehuset, kaffestellet, dukkerne, bilerne og alt det andet, og hun virker ret klar. Hun finder skolens udendørslegetøj ret spændende, at tisse på de små toiletter ligeså, omend hun hæfter sig en del ved pisserenden. "Den bruger drengene, Eva".

På det seneste er hun herhjemme begyndt at spankulere rundt med Clements gamle skoletaske på ryggen. Jeg havde ellers tænkt at hun skulle have sin egen som det særlige tegn på, at en ny tid er på vej. Skoletid.

Sej med de seje, cool med de coole

2009-06-05T06:47:00.000-07:00

Eva sidder allerede på motorcyklen på karrusellen under den netop afviklede årlige byfest. Fuldstændig overbevist om, at hun er seks år ligesom alle de andre.

Ble, nej tak

2009-05-24T14:23:00.000-07:00

Eva har smidt bleen.

Vi har ventet på, hvornår hun besluttede sig. Jeg har siden jul slet ikke været i tvivl om, at det mest af alt ville være en viljesakt. Det er så altså nu efter to dage, hvor hun tog bleen af konstant og hvorsomhelst, det passede hende. Efter et par dage med overvågning af tissetider, er hun nu temmelig god til at give lyd fra sig, og mest utroligt af alt, har hun åbenbart besluttet sig for at blive færdig med bleen én gang for alle.

Der er med andre ord ingen tis i natbleen om morgenen heller.

Hun er simpelthen færdig, og jeg kan nu som enhver fransk småbarnemor glæde mig over mit barns store fremskridt: EVA ER NU KLAR TIL AT BEGYNDE I SKOLE. Det eneste, der afgør det udover om man fylder tre år i efterårs- eller forårssemestret, er nemlig, om man bruger ble.

De to sprog

2009-05-24T14:22:00.000-07:00

En dejlig forårsferie i Danmark, et efterfølgende bedsteforældrebesøg fra Danmark senere synes jeg virkelig, at Evas to sprog har taget fart.

Hun taler langt mere dansk end før, og hun er i det hele taget - både på dansk og fransk - en mester i at samle faste vendinger op og bruge dem korrekt.

Eva i Ludoval

2009-01-17T14:25:00.000-08:00

Eva leger hver onsdag formiddag i denne salle de motricité, mens Clement er til musik hos Lucie. Om hun er blevet fysisk stærk af at gå her, eller hun nyder det, fordi hun altid har haft mange kræfter, ved jeg ikke.
Men jeg kan se, at hun klarer helt andre ting, end Clement gjorde, da han var 2 år ældre. F.eks. tager Eva hønsestigen op, hun er ved at lære klatregreb, og at møve sig igennem boldene er hun også ved at have styr på. Hun lægger også en bane ud med små runde puder, og spankulerer glad afsted. Noget, hun vist nok har lært i vuggeren.

Dette sted er også en god mulighed for at kontakte andre børn, man ikke kender, selvom andre børn og især deres mødre sjældent opfordrer til den slags. Man holder sig for sig selv. Men jeg har da lært nogle stykker at onsdagskende dette sted, og vi har nu en fast talepartner, hvis datter går til musik med Clement.

Marine eller pantalon

2009-01-15T12:57:00.000-08:00

Eva fortsætter sine practical jokes.

Da vi her til aften som led i godnatlæsning, har fat i Kanin - Richard Scarrys bog om alt - den side, hvor man kan tælle til 20: En hval, seks æg, syv kålorme, 17 sikkerhedsnåle og så videre, når frem til de 20 mariehøner - som Eva kalder marine - begynder hun: Pantalon, pantalon, pantalon, hvorefter hun kigger op med et glimt i øjet for at tjekke om jeg har fattet vitsen.

Vi skraldgriner sammen, og hun fortsætter: Marine, marine, marine....

Praktisk joker

2009-01-12T13:29:00.000-08:00

Eva er begyndt at fyre practical jokes af.

Armelle i vuggestuen fortalte kort før jul, at Eva laver jokes med hende, men jeg har først selv konstateret det for et par dage siden.

Jeg talte i telefon med mormor, spurgte bagefter Clement, om han ville sige hej, og bagefter Eva.

Eva er helt dygtig til at snakke fransk nu, men dansk kan hun kun ret begrænset, og på mig virker det også som om, at hun er væsentligt mere stille i danske sammenhænge end ellers. Hun lytter efter.

Hvad gør man så, 2,5 år og skal snakke dansk i telefonen, og man er godt klar over, at det strækker evnerne endnu ikke til.

Man siger selvfølgelig: blbofadlkfdslk bkfsdlkaf bkldllfsda bldllkdaf med stort smil og så længe, at der ingen tvivl er om, at det er alt andet end tilfældigt. Klog pige.

T-shirrrrrt

2008-12-15T06:51:00.000-08:00

Eva har de seneste uger haft et stykke favoritbeklædning: Rød t-shirt. Hun har to versioner: En med batman og en med oldtids alfabeter. Hun elsker dem begge, og det er en god dag, når den begynder med t-shirt rouge udenpå den lidt varmere trøje. Selv pyjamassen krones om muligt med t-shirt.

Vuggeren har dog ikke altid forståelse for Evas beklædningsstil, og putter efter søvnen t-shirten inden under den mere ligegyldige langærmede bluse.

Renlig

2008-12-15T06:48:00.000-08:00

Fredag eftermiddag fik jeg at vide i vuggeren, at Eva sådan set er renlig nu. De mente, det var tid til godt med skiftetøj i tasken og minus ble fra mandag.

Så sådan bliver det, men først efter jul.

Samme eftermiddag insisterede hun i øvrigt i at komme på toilettet - selvom hun ikke er meget større end en baby på 1 år, er det langt under hendes værdigheder at sidde på potte - og lavede en pølse så lang, at næsten er ufatteligt.

Så var der heller ingen ende på moderens og datterens fælles stolthed over den gennemførte bedrift.

Ma Copine Capucine

2008-12-12T06:42:00.000-08:00

Eva har vist fået en veninde.

Til juletræsfest kom Capucine løbende for at hente hende, hvilket hun ikke helt kunne finde ud af. Da de så blev hentet samtidig i vuggestuen i går, og fandt på at følges ad hånd i hånd ned at hente henholdsvis storesøster og storebror i skolen, viste det sig pludselig at være meget dejligt at gå og gentage samme sætninger, råbe "bye-bye, Capucine". Med mere.

Storesøster Camille rapporterede til morgen, da vi tre styrtede mod Clements skole, at Capucine hylede hele eftermiddagen pga Eva. Så jeg håber, de har fået legelysten styret i vuggeren i dag.

Det er første gang, jeg har set Eva demonstrere den slags fællesskab med et andet barn, i særdeleshed med en anden pige. Eva er jo normalt en af drengene på fem år, i ånden i hvert fald.

To centimeter

2008-11-26T13:38:00.001-08:00

Eva er vokset to centimeter på to måneder. Det er en stor nyhed hos os, da hun gerne skal vokse målbart ind på sin vækstkurve igen inden en gang først i det nye år. Lægerne er ikke tilfredse med hendes vækst - hun er er med sine 84 centimeter ikke meget større end et barn på et års tid, og hun er 2,5 - og forbinder den med dårlig søvn på grund af megen snorken, store mandler og polypper. Jeg kan ikke ret godt holde ud at tænke på den operation, der kan blive nødvendig, og er begyndt at stoppe fløde i hendes aftensuppe. Det giver selvfølgelig ingen centimeter, men måske kunne viseren på badevægten forlade de 10,5 kg, hvor den synes at være gået i stå.

Eva er tosproget

2008-11-01T09:11:00.000-07:00

Eva taler nu.

Sommerferien bragte flere danske ord, der også blev siddende. "Se".

Siden har umådeholdent forbrug af Barbapapa på film bragt nye begreber "åh nej".

I løbet af oktober har jeg imidlertid konstateret, hvordan hun bruger flere og flere ord, og der har ikke været noget stop. Hun har brugt de ord, hun kender, på dansk siden sommerferien, og nye kommer til hele tiden.

På fransk taler hun nu i sætninger. "Tu fais une douche, papa?", "C'est la lune" og "il est où, Clement?"

Jeg sørger for at finde tid hver dag til at læse lidt bog med hende. Især "kanin" er populær. Det er Richard Scarrys bog om alt. Eva vil altid direkte til den side, hvor man lærer at tælle til 20, og det foregår altid på samme måde.

"æg, æg, æg, æg, æg, æg"

"Snefnug, snefnug, snefnug osv."

"kålorm, hvalros, sparegris..."

Det er ikke lette ord, men hun husker dem, omend hun ikke er i stand til at artikulere alle stavelser.

Hun taler simpelthen sit første dansk nu, fuldstændig hævet over enhver tvivl. Og blander ikke, hvis hun kender begge ord: "Se" til mig og "regarde" til papa.

Jeg synes, det er vidunderligt at se ske. En gang til.

To år

2008-06-24T13:50:00.001-07:00

Det er lige før Eva runder sit andet år.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om også hun vil vise os sin specialitet, sådan som Clement gjorde ved samme tid.

At han var til musik, var ingen i tvivl om efter at vi havde holdt ferie i Aude i Midi, og han krævede musik hver gang vi passerede et gammelt hus - og der er mange af dem også i det hjørne af Frankrig - efter at have hørt orglet i domkirken i Carcassonne i fem minutter for fuld udblæsning.

Eva reagerer også på musik, kan godt lide sang og tromme, men hun har også fået det stoppet ind med modermælken takket være især Clement. Hvad hun selv vil finde på, glæder jeg mig til at se.

Motorik

2008-06-24T13:43:00.000-07:00

Hver onsdag formiddag tilbringer vi en lille times tid i et legerum, fyldt med store puder, et bassin fyldt med bolde, et klatrestativ med mere.

Clement og Eva er begge begejstrede.

Næsten fra gang til gang gør Eva fremskridt. Hun klatrer op af en hønsestige på et par meter, klarer også klatrevæggen af samme længde, tager rutscebanen ned i boldene og klatrer rundt på puderne.

Vuggestuen laver ind i mellem noget lignende på gulvet, og har været så venlige at bemærke, at Eva er god til den slags. Hun har altid været meget kropslig - glad for at mærke os og for at putte - så det undrer slet ikke, at hun åbenbart også har god fornemmelse for, hvordan hendes egen krop er og bevæger sig i rum.

Det giver en fremdrift af fantastiske dimensioner, når man har en storebror på fem, og er ganske overbevist om, at man selv har samme alder. Også selvom man er over 30 centimeter kortere.

Lille sangfugl

2008-05-24T13:07:00.000-07:00

Eva synger.

Der er ingen tvivl. Hun kan endda teksten til op til flere franske småbarnesange: Il était un petit navire - den er også god, den klarer jeg også, selv når jeg er hønefuld - Les petits marionnettes og Bateau Ciseau.

Det er skønt.

Nu får jeg så straks ambitioner om, at det lille væsen - voksen forklædt som baby - også skal lære en sang på dansk, så jeg har straks intensiveret aftensangen. Jeg kan nemt mærke, at der er mindre overskud, så jeg synger helt sikkert ikke nær så meget med og for Eva, som jeg gjorde for og med Clement.

Det har i øvrigt heller ikke betyder, at han synger danske sange. Men han kender dem i det mindste, og jeg er stensikker på, at det er godt for sprogudviklingen, sprogtone, kendskab til ord og udtale.

Viljestærk hærger

2008-05-19T14:05:00.003-07:00

Eva er i virkeligheden voksen, hun er bare forklædt som baby.

Hun er også begyndt at tale. Svarer gerne oui, og vil i øvrigt gerne snakke med Mau, der bor på den anden side og er en stor killing ved navn Canaille. Den har fundet ud af at vi er venner, og kommer når vi kalder Bonjour Canaille.

Der er ikke som sådan noget tegn på trodsalder. Hun har ikke behov for at sige nej konstant, da hun under alle omstændigheder bestemmer alt selv og i øvrigt ikke gider at finde sig i en skid. Sker det alligevel for hende, griber hun straks til vold eller ødelæggelse af nærmest objekt.

Nøglebarn

2008-05-05T12:56:00.000-07:00

Vi har et sæt nøgler liggende i gården, så vi hurtigt kan åbne og lukke porten.

Eva har naturligvis bemærket deres placering. Hun triller selv sin lille taburet ud i gården og rækker op efter dem, hvorpå hun promenerer begge dele hen til porten og gør, hvad hun kan for at åbne.

Jeg er ikke engang sikker på, at Clement, der er tre år ældre, overhovedet har bemærket, hvor vi lægger nøglerne.

Talesprog

2008-05-02T05:54:00.000-07:00

Evas talesprog har udviklet sig lidt mere.

Hun svarer nu "Oui" til en hel del, og det lader til, at det ikke bare er tilfældigt. De første aktive ord kommer også - Alain er bedst til at afkode hende - det meste er også fransk.

Hun kan således bede om mere kød - "i'an" for "viande" - hun er stadig hardcore kødæder, og til hver en tid i stand til at sortere proteinet fra eventuelle grøntsager og/eller stivelse.

Selv hedder hun naturligvis "E'a", men bruger nu ikke sit eget navn alt for tit.

"Papa" er stadig væk hendes suverænt mest anvendte ord, for tiden er "bye-bye" også populært, og jeg prøver også at lære hende at sige "hej", hvilket også går udmærket.

Knaldhård cookie

2008-05-02T05:49:00.000-07:00

Evas nyeste dille er at knappe bodyen op og tage bleen af, når hun bliver puttet.

Hun kan nu også finde ud af at hente sko og støvler, pakke sin dukke og klapvognen, når hun er på vej hjemmefra grundet utilfredshed med forplejning eller det benhårde reglement i hjemmet. Hun har dog stadig brug for hjælp til at binde snørebåndene og låse porten op, men det er vist kun et spørgsmål om tid.

Jeg synes det er forholdsvis anstrengende. Der er nærmest ingen grænser for, hvad hun finder på: Stoppe ting i toilettet, sprede alt muligt over alt i huset, rive små stykker toiletpapir i en million stykker og lignende. Og jeg er ikke helt fri for at mene, at hun mere eller mindre bevidst driller os eller mig, når hun har gang i alle disse ret oprydningskrævende aktiviteter.

Når hun og Clement leger sammen, hvilket egentlig sker ret tit og nogenlunde fint, når blot ikke hun tæsker ham og han blot ikke er træt, er der mindre af den slags terminator-aktiviteter.

E'a

2008-04-10T13:52:00.000-07:00

Eva siger nu sit eget navn. Hun skrotter simpelthen v'et og Ea er jo også et navn.

Ellers skal jeg helt lade være med at læse om alle de ord, sætninger, for ikke at sige grammatiske bøjninger 18 måneders børn åbenbart kan.

Eva siger kun ganske få ord: Sut, totot - vugger-ordet for samme - maman, l'eau, papa og så tror jeg egentlig hun siger en del flere ord, som jeg ikke rigtig får udskilt.

Hun forstår stort set alt, der er henvendt til hende, dansk eller fransk.

Clement sad i hendes alder og nærmest manisk læste bøger, læste bøger og trænede simpelthen sig selv i ord på den måde. Det gør hun aldrig. Eva gør ingenting i mani. Hun gentager intet, men flyver som en sommerfugl fra det ene til det andet og så tilbage igen.

Hun har styr på ting i sin dagligdag på en eller anden måde end Clement havde. Lyner med største selvfølgelighed jakken op og ned, jeg tror ikke Clement overhovedet kendte til lynlåsens eksistens før han var væsentligt ældre. Eva tager sko af og gerne på, hue på, øser mad op, tænder og slukker film og meget mere.

Jeg er begyndt at lade hende dufte til krydderier, når jeg laver mad. Det synes hun indtil videre er sjovt. Kanel og stjerneanis samt timian og basilikum er vi nået til.

Onde øjne

2008-04-04T00:24:00.001-07:00

Eva er begyndt at more sig med at lave onde øjne. Efterfulgt af store grin.

Hun sænker hovedet og løfter øjnene akkurat så meget at hun kan skule ud under øjenbrynene, mens hun udstøder et farligt "rrrrr".

Det er vanskeligt at holde masken ret mange sekunder. Også for hende selv

Syng så

2008-03-30T12:33:00.000-07:00

Når vi synger godnatsang, finder hun uden problem rundt i sangbogen. Efter et par uger med godnatsang fra en bestemt fransk sangbog med smukke billeder, har hun 100% styr på, hvilke sange hun kan få sunget af mor. Det er nemlig kun et mindre udvalg.

Når jeg drister mig til at hive den danske sangbog frem, lægger hun den franske ovenpå, så jeg ikke kan se ordene. Eller placerer sin lille popo - for sjov naturligvis - ovenpå den side, hvor ordene står, mens hun skælmsk kigger mig ind i øjnene. 100% styr på, at jeg ikke kan synge når jeg ikke kan læse ordene.

Holder jeg så op med at synge, fordi hun sidder på ordene eller er bladret væk, finder hun hurtigt en af de sange, jeg kan, for at jeg skal synge videre.

Smart pige. Der forresten også nu selv bærer sin lorteble ud på trappen, når vi er hos Mamie. Hun er hurtigere end sin egen skygge, 100 x hurtigere end sine forældre. Derfor

Evas udvikling

2008-03-21T04:08:00.001-07:00

Eva er godt i gang med at skabe sig et sprog.

Hun nikker og ryster på hovedet som svar, og kan også klare både "oui" og "non" og "ja". Hun kan bede om sin ninnin.

Desuden er det meget tydeligt, at hun kender flere simple, franske børnesange: Vuggestueklassikere som "Meunier, tu dors", "Fais dodo", "Frere Jacques", "Les petits marionnettes", "Les petits poissons" og flere andre, og hun begynder også at kende de korrekte bevægelser med hænder og arme, der ofte akkompagnerer ordene.

Lige før sidste ferie - det vil sige sidst i februar - satte jeg for sjov første plade i en serie på tre med franske børnesange på, og det var nærmest fantastisk at se, som Eva reagerede på musikken. Jeg formoder, fordi hun nu er vant til musik fra vuggestuen. Det var helt tydeligt noget hun kendte og glædedes af, og det var ikke herfra. Nu hører vi jævnligt musik, omend Teletubbies' popularitet i tiden overgår musikkens. "Stort kram".

Kopieringens mesterinde

2008-03-03T11:41:00.000-08:00

Eva afprøver et styk legetøj. Hun har netop set storebror Clement prøve at lære den nu to år gamle Alexis, at han skal placere fødderne på pedalerne. Ingen forklarer Eva noget, hun gør det bare, hvilket kaster enkelte bemærkninger af sig fra fødselsdagsselskabets damer.

I øjeblikket synes jeg der kommer det ene eksempel efter det andet på, hvor dygtig hun er til at bruge sine øjne.

I dag fandt jeg de gamle pigerbamser frem, en form for lille puslespil med en pige og en drengebamse, der hver består af tre dele - hoved, krop og ben - som man så skal lægge sammen på en plade med tilsvarende fordybninger. Vanen tro skulle Eva bare have systemet vist én gang, så var hun stort set i stand til at lægge brikkerne rigtigt. Clement, husker jeg, skulle arbejde en del med det, før han kunne lægge pigebamsebrikkerne rigtigt.

Dodo

2008-03-03T11:28:00.000-08:00

Eva begynder i det meget lillebitte små selv at skabe sig et aktivt sprog.

Hun er blevet glad for at se lidt Teletubbies, og i dag hørte jeg hende for første gang kommentere med et ord, hun helt selv fandt frem: "Dodo" om en Tubbie, der sov i sin seng.

Jeg blev selvfølgelig omgående pavestolt.

Ellers er hendes ordforråd nu oppe på: Papa, dada (Clement), mamam, coucouche (ble), ninnin. Nå ja, og hun siger også maman nu. Men den må hun på igen, jeg vil hellere hedde mor.

Jakke på

2008-02-28T13:04:00.000-08:00

Eva høstede både bølge og bravo, da hun i går resolut smed sin jakke omvendt ned på gulvet foran sig for at svinge den over hovedet på bedste maternelle-vis. Det evnede hun trods alt ikke at gennemføre.

Men jeg var da temmelig imponeret alligevel, for der er tale om ren kopi. Hun har set Clement tage sin jakke på på den måde, luret ham kunsten af et stykke af vejen i hvert fald. Det er jo dejligt at være uafhængig af sin mor, når man nu har passeret de halvandet år for over en måned siden.

Støvlerne er med velcro-lukning. For sidste gang.

På vej til og fra skole bestiller damen stort set ikke andet end at tage sine støvler af. "Se mor". Løsningen er at lade hende spadsere, men det giver visse andre problemer, dels med tasker, dels befinder hun sig sådan set meget godt i klapvognen på vej hjem fra Clements skole, hvor der trods alt er nogle 100 meter, der er ret stejle.

Yoghurt spiser man da bare

2008-02-07T12:26:00.000-08:00

Klar parat til ord

2008-02-05T10:28:00.000-08:00

Eva forstår rigtig meget nu. Hent skoene, drik vandet, sæt dig på numsen og meget mere. Det er egentlig også mit indtryk, at hun nu begynder at have mere brug for ord, og at det til tider frustrerer hende ikke at kunne kommandere med idioterne. Trods hendes - synes vi jo - meget tydelige kropssprog, er det ikke altid vi fanger hende øjeblikkeligt. Og så når hun altså at blive temmelig rasende eller hylende, så 10-øren falder ret larmende her i huset.

Havde man bare nogen ord.

Måske skal vi prøve at læse lidt mere. Det er egentlig også min intention, men det bliver tit lidt tilfældigt, om vi får det gjort.

Skehabil

2008-02-05T10:25:00.000-08:00

Eva er helt habil med skeen nu. Venstre eller højre hånd. Det er ikke helt nemt at finde ud af. Det er heller ikke så vigtigt, så længe hun blot bestemmer selv. Vi er dog stadig ikke ret gode til at være vågne, når måltidet er slut. Damen afslutter med at vende tallerknen på gulvet. Hvordan det kan lade sig gøre aften efter aften, når vi nu ved, at hun gør det. Tjah! Vi er vel bare for uopmærksomme, snakker, har travlt med noget andet lige i splitsekundet, hvor det så alligevel sker.

Nattero(deri)

2008-02-04T13:36:00.000-08:00

Eva kom højst begejstret tilbage fra børnelægen her til aften. Jeg tror sgu de er blevet venner nu. Selvom han stikker dårligt, og der er ingen besøg hos den herre uden et skud i rumpen. Der er nærmest ingen grænser for hvor mange vaccinationer den lille dame har fået mod alt muligt.

Vi har også fået besked på at lade hende hyle om natten lige indtil hun lærer at sove igennem selv. Det bliver ikke nemt, men Evas ven påstår, at det kun vil vare en højst to nætter.

Vi er rimelig trætte af vågne nætter. Og Eva får ikke sovet godt nok heller, hvilket begynder at påvirke hende om dagen, mener lægen. Vi har i hvert fald alle været i rigtig dårlig form den sidste uge, og kunne godt have lyst til en eller anden løsning, der betød lidt mere søvn til alle mand.

Krøller eller ej

2008-02-03T08:49:00.000-08:00

Vi har klippet Evas første nakkekrøller af for et par uger siden, og nu har hun allerede dyrket næste generation frem.

Måske er hun simpelthen en af dem, der ender med krøller?

Evas baby

2008-01-20T11:40:00.000-08:00

Evas egen baby - der går under samme navn - er til aften for første gang blevet puttet i sin egen opredning ved siden af Evas. Med dyne over og ninnin i favnen. Det fandt Eva-pigen ganske underholdende. Hun var så knaldtræt, at jeg slet ikke nåede at finde to små bøger frem, en til hver.

At geare ned til søvn kan være svært. Nogle gange foregår det i selskab med en stribe pixi-bøger, andre gange med et vaskeægte pigeskrin, som Eva arvede ved juletid, og som jeg har stoppet lidt pigegejl i: Armbån, hårelastikker og lignende. Jeg ved godt, det lyder vanvittigt, men hun er tydeligt interesseret i det, og det lader til, at hun på en eller anden måde har en form for styr på, hvad den slags er til.

Jeg nægter at tro, at det er genetisk, så det er vel blot endnu et eksempel på, hvor utroligt meget og tidligt, småfolk kopierer fra de store.

Venstre hånd

2008-01-20T11:36:00.000-08:00

Alain holdt længe udkig efter Eva foretrukne førstehånd. Han er selv venstrehåndet, og kender dermed alt det besvær, det kan give. Der er ingen tvivl om, at hun tager efter ham, hvad det angår.

Vi lurer lidt på, om vuggereren prøver at få hende til at spise med højre hånd. Måske fordi vi vist egentlig ikke har fortalt dem, at vi regner det for så godt som sikkert, at hun er venstrehåndet.

Det må vi se at få gjort nu, så hun kan få lov at tage skeen i den hånd, der passer hende bedst.

Hun er helt habil med skeen nu, og vil gerne spise med både ske og helst også kniv og gaffel, hvilket dog hurtigt bliver for kompliceret for hende. Men med skeen rammer hun noget af maden i mål, og det lander i spillesmækkens opsamlingsrende kan jo også reddes med klør fem.

Så alt i alt fungerer måltiderne helt fint nu. Største problem er, at damen er kødæder, og helst kun tager alt kødet. Er der ikke noget kød, kan hun sagtens finde på at spille kostbar og vente på det, der kommer bagefter. Kartofler og lignende uden smag gider hun stort set ikke.

Mere kiné

2008-01-17T14:03:00.000-08:00

Eva og Alain har været hos lægen i dag.

Han er ikke ganske tilfreds med hendes vejrtrækning, og har nu ordineret to gange fysioterapi om ugen i fire uger, så hun kan lære at hoste ordentligt. Samtidig har vi andre fået forklaret, hvordan man hoster ordentligt.

Man lukker munden HELT op, så lungerne får noget luft at arbejde med.

Helt ærligt, vidste du det? Jeg har aldrig hørt magen. Men det er jo ikke første gange, at Evas læge kommer med seriøse guldkorn, så jeg har tænkt mig fluks at tage ved lære.

Lægen tager med andre ord hendes vejrtrækning alvorligt. Jeg må jo midt i de otte nye behandlinger glæde mig over det. Risikoen er jo, at det kan udvikle sig til astma, men det kan man ikke sige noget om før om halvandet år.

Ellers er hun jo et pragteksemplar. Omend kun af middelfransk størrelse.

Uden ord

2008-01-07T02:35:00.000-08:00

Eva taler endnu ikke, men hun forstår overraskende mange ting.

Hun reagerer på simple sætninger men det er også tydeligt, hvordan hun forstår, hvordan vi lever vores liv.

I julen imponerede hun. Hun har i flere måneder bekendtgjort, når der er stor aflevering i bleen - kaka lydet det så. Hos mormor præsterede hun to gange også at finde alt det nødvendige udstyr frem, ren ble, plastic-skiftestykke og det håndklæde hun ligger på. Til forskel fra herhjemme kunne hun nå det hele. Ret underholdende at iagttage, hvor godt med hun egentlig er.

På besøg i Hareskoven hjalp hun med at dække bord til morgenmad, lægge servietter på og hente den ene, der manglede. Tilmed hos Hanne, som hun ikke kender ret godt.

Selv om ordene ikke komme aktivt ud, forstår hun de fleste basale ting, vi siger: Kom Eva, nu skal vi spise. Kom og få et bad. Vi skal gå en tur - så henter hun støvler - med videre. Vel at mærke på begge sine sprog, dansk og fransk.

Hun er stadig vild med at læse bøger. Det foregår på den måde, at vi kigger i bøgerne, og enten peger hun på ord, som jeg siger, eller også siger jeg ord, hvorpå hun peger på det relevante billede. Vi har bøger liggende overalt i øjeblikket, og jeg prøver også at huske på at få sunget nogle sange: Godt for humøret og for musikken samt for indlæring af sprog. Jeg husker stadig, hvordan Clement var i stand til at synge Rævefar på dansk, før han kunne tale mit sprog. Det bliver nok ikke tilfældet for Eva, for jeg synger mindre for hende. Der er mere at lave og hun er også mere fokuseret på Clement og hans aktiviteter end på mig.

Hun er i det hele taget langt mere fokuseret på mennesker og hvad de gør end på de ting, jeg mindes, han var så optaget af i samme alder.

Det næsten maniske ønske om at lære og repetere ord har de fælles. Efter at have hørt at barn nummer to og eventuelt efterfølgende børn ofte vil tale deres andet sprog dårligere end nummer et, prøver jeg også at være opmærksom på at give Eva nok dansk sprog. Jeg har ikke fået påstanden verificeret nogle steder, finder den blot interessant, og har den liggende i baghovedet.

Og kan ikke lade være med at more mig over og også imponeres af Evas tydelighed. Selv uden sprog kommunikerer hun 100 procent tydeligt, ikke kun overfor os. I Danmark kunne vi konstatere, hvordan alle fandt hende yderst nem at forstå. Hvem der talte så flot og fint uden omsvøb, uden forbehold, uden ord.

Evas egen baby

2008-01-07T02:19:00.000-08:00

Eva har fået foræret en lille klapvogn af samme type som hendes egen med tilhørende babydukke.

Det er hendes nye allerbedste eje.

Dukker havde hun i forvejen, en dukkevogn såmænd også. Men ikke en, der ligner hendes egen. Det har hun nu. Og det er som om dette nye ejerskab har grundlagt en stor interesse for og glæde ved dukker.

Hun render rundt med den i armen hele tide, og insisterede hårdt og brutalt på at have den med, da hun i dag skulle i vuggestue for første gang siden den 20. december. Dukken sad trygt - stort set, man er vel kun knapt 18 mrd - i hendes armen under hele turen først i skole med Clement og bagefter over i vuggestuen.

Det er meget kært at se sin datters moderlige instinkter vågne, og jeg formoder, at vi nu ender med at bruge lidt penge fra julen på indkøb af yderligere dukkeudstyr: En lille seng og en høj stol.

Bronchiolite

2007-12-10T14:58:00.000-08:00

Eva har været syg i en uge nu.

Det begyndte med høj feber. Vi bestilte tid hos lægen, da hun havde 40. Dagen efter konstaterede han bronchiolite og ordinerede seks fysioterapibehandlinger, som hun heldigvis får her i Verzy. Den sidste - på recept - i morgen, men fyssen vurderer at hun skal have flere. Hun piber stadig, siger han.

Og guderne skal vide, at hun har været skidt. I går græd og klynkede hun det meste af dagen. Et par timers julearrangement fik hende og os til at tænke på noget andet. Vidunderligt. I dag synes jeg, at hun har haft det bedre. Hun har sovet fem timer i løbet af dagen. Jeg tror aldrig tidligere det er sket. Hun er jo ikke kendt for at sove livet væk.

Vi har stadig skrækkelige hostenætter og mindst et vågent intermezzo med host, hyl og gråd, trætte forældre og en natflaske, der til sidst dulmer gemytterne.

I FRankrig behandler man den slags småbarnebronkitis ved at masserede ved lungerne for at få slimen til at løsne sig. Filosofien er, at så kommer den ud. Får småbørn denne sygdom gentagne gange kan astma udvikle sig heraf, så de - og vi - tager det rimeligt alvorligt. Men det er da interessant, at man behandler det her, og så vidt jeg ved, intet gør ved det i Danmark. Fyssen sagde her til aften, at man heller ikke behandler det i USA, først hvis barnet bliver indlagt på hospitalet. Jeg spurgte om eventuelle statistikker for succesen ved denne behandling. Men jeg har generelt stor respekt for de praksisser, man har i det franske sundhedssystem, og derfor prøver jeg også at forstå, hvad det er drejer sig om.

Og håber, at Eva snart er frisk igen.

Vi er ved at blive vanvittige af at være nærmest konstant hospital. For at det ikke skal være løgn hoster storebror også nu. Det er noget af en frygtelig stereokoncert at sidde fanget i her foran computerem med den ene gøende ind i højre øre og den anden i det venstre. Clement fik her til aften konstateret slem infektion i hals, noget i det ene øre men i det mindste intet i lungerne. Han får penicilin fra i morgen.

That's mors pige

2007-12-03T11:57:00.000-08:00

I øjeblikket falder Eva i søvn hver aften over en bog. Hun har tre bøger med i seng - foruden diverse bamser - og hun er specielt glad for en lille babybog med klare farver med meget enkle tegninger og vers af franske småbarnssange. Hun insisterer jernhårdt på at få den med hver aften. Og jeg kan naturligvis ikke stå for et lille barn, der søger information, selv på sengekanten.

Forandringsparat

2007-12-03T00:52:00.000-08:00

Hele sit unge liv har Eva reageret ret voldsomt på forandring.

I måneder, siden uger, siden dage efter rejser eller mange gæster har hun vågnet en gang i timen natten igennen. Det begyndte, da hun var tre måneder gammel. Nu tror vi, at det måske er et overstået kapitel.

For en uge siden kom vi hjem fra en uges ferie i New York, hvor hun havde nogle problemer med at vende tiden. Der er en tidsforskel mellem Frankrig og New York på seks timer. Herhjemme har der til gengæld ingen problemer været overhovedet.

Heller ingen natlige grædestunts som reaktion på rejsen. Det er vel nok dejligt, selvom vi endnu knapt nok tør glæde os.

Ske på vej

2007-11-29T12:31:00.000-08:00

Så er det lige før vores lille venstrehåndspige tager skeen i egen hånd og putter maden i egen mund. Der er stadig enkelte tekniske kiks, hvor hun vender skeen, inden maden er behørigt placeret, og dermed lander den i spildesmækken opsamlingsreservoir i stedet for i Evas gab, men det er kun en mindre detalje.

Hun spiser i øvrigt utrolige mængder mad i vuggestuen. Så meget mere end herhjemme, at vi har svært ved at tro på det, men barnepigerne insisterer på, at hun spiser al den mad, jeg giver hende med, og jeg har svært ved at tro, at de skulle lyve mig op i ansigtet hver eneste dag. Alain tror ikke på det.

Slagssøster

2007-11-15T11:21:00.001-08:00

Eva er ved at udvikle sig til noget af en slagssøster.

Flere gange om dagen forfølger hun Clement. Enten for at klistre sig op af ham i en omfavnelse, der aldrig stopper. Eller også for at tæske ham med Legoklodser eller andre hårde ting, hun har ved hånden. Det lyder morsomt, men det er det slet ikke. Når jeg siger nej og fjerner hende, griner hun bare. Clement hyler. Fordi det gør han bare, og fordi det gør ondt.

Nu har Alain forklaret ham, at han skal nej til hende meget tydeligt og bestemt uden at skrige det, løfte hende hårdt væk, skubbe hende væk om nødvendigt.

Hun bliver nødt til at lære at respektere hans grænser, og han bliver nødt til at lære at sætte dem.

Jeg håber på, stoler på, at det for dem begge er bedre at lære den lektie herhjemme end alle mulige andre steder, og det er noget, man skal lære, både for sit eget vedkommende og for andres.

???

2007-11-12T14:20:00.000-08:00

Okay, det skal ikke være nogen hemmelighed: Eva insisterer på at læse mindst fire bøger, inden hun skal sove. Jeg tilgiver hende derfor gerne, at hun også investerer nogle minutter i at tæske løs med nogle gule plasticdimser, der stammer fra Clements værelse. Hun har sikkert hugget dem.

Det, jeg så ikke forstår, er, hvordan det kan lade sig gøre, at Alain, der i dag har været hos hendes læge, der jo næsten er gud, for at få hende vaccineret for guderne må vide hvilken gang... hvornår er det lige, han siger, at hun er det mest intelligente barn, han nogensinde er stødt i de 50 år, han har konsultation i downtown Reims.

Næste gang bliver jeg nok nødt til at tage afsted med barnet, så jeg selv kan spørge. Jeg lider ikke af den kittelautoritet, som mange franskmænd har, og som jeg har Alain lidt mistænkt for også at tage på sig, når han drager afsted mod endnu et prik i horisonten.

Papa

2007-11-09T04:07:00.000-08:00

Så har Eva føjet Papa til sit kraftigt voksende ordforråd. Jeg formoder, at hun også vil giftes med ham. Den lille prins, der er første favorit, overlever nok ikke så længe, da hun ynder at transportere ham i munden.

Vi arbejder også med ordet bamse, som jeg tror, at hun forsøger at sige. Lyden er nogenlunde den samme hver gang nu, men hun kan ikke selv hente det frem af hukommelsen endnu. Men bamse er jo også en hyggelig fyr. Det ligner en stime: Papa, den lille prins og bamse.

Jeg er vældig fascineret af hendes sprogindlæring i denne tid. Selv om det ikke objektivt set er ret længe siden, husker jeg egentlig ikke længere, hvordan det var for Clement. Hvornår, hvilke ord, hvor hurtigt. Men jeg mener også, at han arbejdede ret systematisk med at oparbejde et ordforråd, da han først havde forstået systematikken. Det ser ud til, at Eva er begyndt at gøre det samme nu. Hun spurter i hvert fald rundt og henter bøger, når hun er herhjemme.

Her i huset rummer bogsamling jo gode muligheder for musiknørderi. Jeg tror vi ejer al litteratur om musik for børn under 12 år, der er værd at eje på både dansk og fransk. Undtagen Sigurds musikbog, der lige er kommet på dansk.

Vi skal naturligvis også støve rundt og tjekke udvalget i en mysikbytik, når vi nu skal til New York om en uge.

Evas ord i udvikling

2007-11-07T11:43:00.000-08:00

Evas egne udvikler sig i forrygende fart i øjeblikket: Vi er nu oppe på følgende ord, som hun selv aktivt kan hive frem:

Baba - baby

vof-vof - hund

splash-splash - bad, at tage bad

Coucouche - ble

Kaka - pølser

Ninnin - den lille prins, Evas store kærlighed, større end selv papa, som hun ellers skal giftes med, mindst

Mamama - spise, drikke, jeg er tørstig nu

cokleli - hane, kykeliky, på fransk coqerico

Brr - bil

Alain mener, at hun også har et ord for Clement, det har hun sikkert, jeg kan ikke rigtig udskille det.

Men jeg kan mærke, hvor vigtigt det er at få brugt lidt tid hver dag på at læse bøger og sige ord med hende, for hun suger det til sig som en svamp. Hun genkender situationer i sine helt enkle babybøger, og er i stand til at gentage lyde, der søger at efterligne mine ord.

Jeg kan også mærke, hvor let jeg kommer til at springe over her. Vi har jo Clement her i huset til at lære hende det hele, tænker jeg let. Men i virkeligheden har hun jo lige så meget brug for at lave ord, gentage ord, læse bøger, som han havde,og det er meget nemt at overse hendes behov i al larmen. Hun kræver det heller ikke rigtig, finder bare på noget andet. Men nu viser hun mig, hvor interesseret hun er, henter tit bøger, som vi læser, og ved nu, hvor de bøger hun godt kan lide er henne.

Det er de små Gyldendal-bøger, et lille bibliotek med helt simple tegninger og sitatuioner og billeder af ting, hun kender fra sit liv. Desuden kan hun godt lide en bog med billeder af dyr, hvor jeg siger dyrets navn og lyd. Og så er der to bøger med en knap med lyd, der interesserer, men de hitter ikke helt, fordi knappen er for svær for hende at aktivere selv. Bøgerne er til gengæld flotte.

Kan man mon være så heldig at få optrænet en lille bogorm? Bøger kan man (næsten) aldrig få for mange af. (næsten) refererer til manglende reolplads her i huset, hvor bøger, blade og udklip ligger i lag stort set overalt, hvor vi ikke sover, spiser og tager bad.

Bogelsker

2007-10-28T12:41:00.000-07:00

Eva og jeg er begyndt at læse bøger sammen i denne uge.

Gyldendals lille baby-bibliotek er perfekt. Der er kun et billede per side, et simpelt billede, og hun genkender genstande fra sin hverdag: visse dyr, visse madvarer, visse beklædningsgenstande. Jeg læser også en bog med billeder af dyr, siger dyrenes navn og lyd, hvilket morer hende meget.

Hun henter selv bøger nu for at vi skal læse dem.

Mor læser "Olive tree and the Lexus" om hvordan globalisering er nutidens referenceramme og virkelighed på samme måde som kold krig og supermagter var efterkrigstidens system. Jeg synes, det er fedt, piger skal læse bøger og blive kloge på andet end mode og andre ligegyldigheder. Det må gerne være der, man skal bare ikke tage det alt for seriøst, og jeg er sikker på, at man ikke kan begynde for tidligt med at grundlægge en ordentlig base.

Så vi miav'er, vuffer, hypper og hopper helt vildt.

Fire hjørnetænder

2007-10-28T12:26:00.000-07:00

Vi nærmer os et uges jubilæum. Det handler om tænder.

Eva har været syg siden tirsdag, sovet væsentligt mindre end hun plejer og sørget for at vågne en gang i timen det meste af døgnet, når det endelig er lykkedes at lulle hende i søvn. Vi begynder at være en anelse udmattede, for ikke at sige desperate.

Den høje feber - 39,5 det meste af dagen - begyndte at dale på fjerdedagen. Da havde hun allerede været hos sin læge - der jo er næsten gud - og kunne fortælle, at hun havde ondt i halsen og forberedte os på tre-fire dage i samme dur.

Forkølelsen - næsen løber stort set non stop som en fontæne - fulgte så, og for at det ikke skal være løgn ondt i ørene fra i går. Det hænger tilsyneladende sammen med nyt værktøj, der er på vej frem.

Fire hjørnetænder titter grinende frem i den stakkels babys mund. Jeg kan aldrig huske, om det er tænderne, der giver sygdom, eller det er sygdom, der gør det lettere for tænderne at bryde frem.

Jeg husker det mere som noget i retning af en ulykke kommer sjældent alene. Men hele fire af de tænder, der i hvert fald her i Frankrig går for at være de værste, synes jeg ligegodt er et stift stykke at skulle bide skeer på en gang.

Men Eva kæmper med det. Hun nægter at sove, på skift ligger vi med hende i dobbeltsengen, mens hun snorker værre end 10 havnearbejdere, hun er stort set oppe i Alains decibel-niveau og det siger ikke så lidt. Vi taler mure, der ryster, så hendes søvnproblemer hænger naturligvis også sammen med, at det er svært for hende at trække vejret ordentligt.

Når hun er vågen, vil hun som den utrættelige Duracell-kanin hele tiden gå rundt, gå frem, gå tilbage, gå op, bare gå, i hvert fald ikke sidde og overhovedet aldrig hvile. Det får vi andre heller ikke så meget af, hver gang jeg håber, at tiden er inde til en halv time med te og bog, vågner staklen igen.

Til gengæld er det unægtelig et problem, der går over. Det gælder bare om at bevare perspektivet midt i hyl, skrig og skrål. Og skønt bliver det jo for en lille kødelsker som Eva at få værktøjet i orden. Nærmest desperat skriger hun på mam, når hun øjner kød på andres tallerkner, og selv har afsluttet sin egen portion.

Vi betragter hendes immunforsvar som væsentligt styrket efter denne uge.

De første ord

2007-10-25T02:41:00.000-07:00

Eva er klar til at lære ord nu.

Tilfældigvis kom jeg for et par aftener siden til at kigge i en helt simpel bog med kun et billede per side, og blev derved opmærksom på, at hun faktisk har et ord for baby - baba - som jeg ikke kendte. Nu er jeg begyndt at læse mere bog med hende.

Det er så nemt at overlade barn nummer to til barn nummer et og lade det lære der, men hun skal selvfølgelig også have egen sprogundervisning som Clement har fået det.

Måske er der, det betyder, hvis det virkelig passer, at de efterfølgende børn i flersprogede familier kommer til at tale deres andet sprog mindre godt end deres første. Det er en nabo, der har fortalt mig det. Jeg ved ikke, om jeg kan have helt fidus til hende, men jeg overhører hende heller ikke. Hun er lærer, og - er jeg sikker på - trænet i at bemærke blandt andet også den slags. Og i øvrigt holder det meget godt blandt vores venner.

Men altså Eva har sine første ord klar: Udover baba, også brrr for bil, vof vof for hund og så kaka og ninnin og mam mam.

Hvem ka, Eva

2007-10-18T06:21:00.000-07:00

Eva udvikler sig meget i tiden. Hun henter frakke og anbringer sko ved fødderne, når vi skal gå. Hun kan selv transportere sin tallerken hen på bordet. Hjælper meget gerne med at tømme opvaskemaskinen - en aktivitet vi ellers prøver at undgå, men det er vanskeligt, hun har nærmest 6. sans for hvornår porten til paradis åbener.

Lørdag morgen tog dog prisen, da Alain fandt en pakke corn flakes og en bøtte peanutbutter korrekt anbragt på morgenbordet.

Ord er der ikke så mange af endnu - udover kaka og ninnin, som hun anvender korrekt, når der er stor præmie i bleen og hun kalder på sin lille prins - Det tager jeg temmelig roligt, da hun jo har to sprog at forholde sig til. Clement begyndte ikke at komme med små sætninger før 1,5 års alderen.

Den første kærlighed

2007-10-14T13:31:00.000-07:00

En stor og smuk kærlighedshistorie er ved at udvikle sig mellem Eva og hendes ninnin. Kompliceret er den også, det er vel al stor kærlighed her i livet, hvis den er af rette kaliber. Og den lille prins rører i den grad ved de fineste følelser i Evas lille sind.

Hendes smil er stort, armene åbner sig mod den lille stærkt kulørte spilledåse, der er camoufleret i stribet velour. Siden kærlighedshistorien begyndte at udvikle sig, er prinsen ved at antage en mere grå og snusket overflade af alle de mange gulve, gårde og stier han bliver slæbt henover. Samt jævnlige ophold i Evas mund. Selvom hun nu har gået i tre uger, har pigebarnet en forkærlighed for at transportere ting med munden.

Det er i vuggestuen spilledåsen har skaffet sig Evas store opmærksomhed. Hun sover med ham, hun har ham med ind på stuen om morgenen, og om eftermiddagen sikrer vi os, at han ikke ved en fejl efterlades sammen med de sene babyer.

Mere og mere fortvivlede råb på ninnin stiger op af dybet af Evas seng, når hun ikke har sin sovekammerat med sig. Herhjemme går det stadig at lade som ingenting og give hende en af utallige andre, men i vuggestuen duer kun den ægte vare. Fair nok.

Jeg har dog allieret mig med Armelle i vuggeren med henblik på en eventuel mulighed for at fordele kærlighedsdoserne på to bløde slaskedyr af frygt for det forfærdeliget tab, hvis nu prinsen skulle blive glemt, tabt eller suttet i stykker.

Stjerne

2007-10-07T06:16:00.000-07:00

Store smil til højre og venstre, både når jeg afleverer damen i vuggestuen om morgenen, og når jeg kommer for at hente hende igen midt på eftermiddagen. Ikke nok med at munden er bred og mundvigene opadvendte. Det ser grangiveligt ud som om Eva efterspørger publikum, før hun sætter sine små numre i værk: Smil, da-da'er, kokette hvin, og jeg ved ikke hvad. Hvis jeg skal tro bare halvdelen af, hvad de kittelklædte barnepiger beretter, har de det sørme sjovt i løbet af de få vågne timer Eva, 15 måneder, tilbringer i Verzys kommunale pasningsordning. Hun spiser som et tærskeværk, der er nærmest ingen ende på alle de bægre med yoghurt, frugtgrød, portionspakkede oste, frisk frugt og små økologiske kiks foruden hovedmåltidet, jeg pakker ned hver morgen. Hun vågner heller ikke længere om natten. Jeg betragter hende med andre ord som indkørt. Det er vidunderligt.

Vuggestuestart

2007-09-21T05:10:00.000-07:00

Eva begyndte i vuggestue samtidig med at Clement starte på andet år i skolen.

Den lille dame var langt fra tilfreds. Hun foretrækker selv at bestemme alt, og dette her var ikke noget hun selv havde udtænkt.

I løbet af de første par uger er det meste af gråden stoppet. Hun bryder sig ikke om at forlade mors arme om morgenen, selvom det går lidt bedre, hvis det er Yasmine, der tager imod. Alligevel griner hun, når vi ruller klapvognen ind i gangen, så min tolkning er, at ulykken må være til at overse efterhånden.

Hun har næsten alle dagene spist pænt derhennem, lidt af hvert som herhjemme. Hun sover væsentligt mere end herhjemme. I vuggestuen rask væk 2 x 2 timer, dobbelt så meget som herhjemme.

Når jeg henter hende om eftermiddagen, kæfter hun rent sagt op med store smil i alle retninger. Nogle gange må hun lige bryde ud i gråd, når hun ser mig, andre dage fortsætter glæden.

Alt i alt er jeg helt overbevist om, at vuggestuen nok skal blive et hit, ligesom det altid var for Clement.

Banebrydende skridt

2007-09-17T05:36:00.000-07:00

Eva har lært at gå.

For fire dage siden tog hun sit allerførste skridt, og hun fortsætter troligt i den stil, der er hendes: Bulldozerens.

Eva er en lille dame, der foretrækker at gøre alting selv. Derfor har hendes interesse for gåøvelser i selskab med f.eks. mig, hendes mor, holdende snart i to hænder, snart kun en, været yderst begrænsede. Hun har stort set ikke gået tur med nogen.

Til gengæld har hun ikke holdt sig tilbage med alt muligt andet, der har øge hendes fysiske styrke. Hun har kravlet helt vildt meget, og bliver rasende, når hun bliver afbrudt i at gå op eller ned at trapper. Hun betragter - og forsøger at spise - små sten, mens hun sidder på knæ eller i hug-stilling, og det har hun gjort det meste af sommeren. Hun har ligeledes rejst sig op ved taburetter, borde og alt muligt andet hele sommeren og gået rundt ved væggene, indtil hun har måttet overgive sig, styrte sig ned i kravleposition for at spurte over til væggen ved den modsatte side af eksempelvis svigermors lange gang, der er ligeså eminent til kravlespurt som til indendørs traktorkørsel.

Da jeg i torsdags ville prøve, hvor langt hun mon var fra at mestre at gå selv, viste det sig - ikke overraskende - at hun kunne. Glæden i hendes øjne, smilet, der fyldte hele den nederste del af ansigtet, viste mig, at hun fuldt ud forstod sine banebrydende bevægelser.

Siden har hun flittigt fulgt de nye bevægelser op.

Allerede denne weekend går hun nu selv et par meter, før hun falder ned i kravlestilling. Vigtigst og sjovest, hun tager selv initiativet. Som på så mange andre områder bestemmer Eva helst både tempo, udførelse og stil helt selv.

Trappe

2007-07-17T14:37:00.000-07:00

Eva har fejret sit første årsskifte med at lære sig selv at gå op ad trappen.

Mit hjerte hoppede nærmest ovenud gennem halsen, da jeg mødte hende fem trin oppe med et stort grin smurt ud over hele hovedet. "Se bare, mor, nu kan jeg godt".

Dit første år, min søde pige, tegner nu til at blive en hel del mere begrænset end vi ellers havde kunnet forestille os.

2007-07-09T15:48:00.000-07:00

I dag forcerede Eva for første gang trappen op til vores badeværelse - den har to trin - jeg formoder, at hun hurtigt vil finde ud af at klare nogle flere trin, så nu kommer vi til at holde noget bedre øje med hende, når hun hænger ud i køkkenet.

Skoldkopper

2007-07-05T13:49:00.000-07:00

Eva har fået skoldkopper. Af Clement.

Hendes lægen har bekræftet, hvad vi allerede har fået at vide af flere: Når en søskend giver smitten videre til den næste, bliver det 50 procent værre. Jeg synes nu snarere det ligner faktor 10 for den stakkels Eva.

Hun har så mange knopper, at det trodser enhver beskrivelse. De første kom i bleregionen, der de sidste tre dage har optrådt som en rød plamage, først i dag på fjerdedagen begynder de enkelte kopper at fremstå som små røde prikker. Heldigvis er det også først i dag, hun begynder at klø i det.

Forhovedet er også meget tæt besat, de kom på dag nummer to. I panden, ved øjnene, i hårbunden, overalt, der må være mange hundrede, og hun ser frygtelig ud. De første dage havde jeg svært ved at bære, at min lille kønne pige skal se sådan ud. Og når jeg stadig tænker det, skynder jeg mig at ty til: Vi har alle sammen haft det, vi har alle lignet døden fra Lybæk, vi ligner stort set normale mennesker i dag, så det kan Eva vel også komme til igen.

Siden fulgte ryggen, maven og en smule på arme, ben og hænder.

Hun har også haft især to nætter med høj feber, og to dage, hvor hun har siddet på armen det meste af tiden, klynkende for det meste, hylende ind i mellem.

Selvom hun egentlig stadig giver udtryk af at være ret sej. Det er ikke sjovt at have skoldkopper, selvom alle siger, det er bedst at få det som lille. Jeg mener nok, det er bedst at få det som storebror. Når man får det fra storebror, er det sgu hårdt at få skoldkopper. Jeg forstår lægens spørgsmål om, hvorvidt vi isolerede de to fra hinanden. Jeg ved ikke lige, hvad han forestillede sig. Jeg mener, hvor skulle vi gøre af Eva, mens Clement kom sig? OG under alle omstændigheder er der jo de første to dage, hvor man smitter, men hvor kopperne ikke er kommet frem endnu.

Tjah, hun har dem i hvert fald, og forhåbentlig ikke så længe, at vi blvier nødt til at holde os indendøre hele sommeren. Arrene må ikke få sol, så risikerer man varige men. Så hvad det angår er vi godt hjulpet af de nu efterhånden rådne juni og juli måneder. Jeg ville egentlig gerne se solen, men da vi alligevel holder os inde, kan det være ligemeget.

Eva får samme medicin som Clement for at forhindre kløen. Hun synes så lidt godt om den franske meget sukrede søde medicin, at hun prøver at kaste den op, hvis det overhovedet lykkes at få den i hende. Hun gør hvad hun kan for at lave sit foodbashing-nummer, som hun i øvrigt er ret dygtig til. Også når der er medicin på skeen.

Tæt model

2007-06-30T08:13:00.000-07:00

En lille tæt model.

Eva er åbenbart ikke så høj, 72 centimenter, til gengæld er hun godt polstret med sine 8,5 kilo, en lille tæt person.

Det passer os fint, da hun stadig insisterer på KUN at spise vores mad samt frugtkompot. Det betyder, at det er sket med 200 gram rigtig og stærkt varieret mad til hvert måltid.

Hun tager fire sutteflasker med mælk, så vi bekymrer os ikke om vitaminindtaget, så længe det er tilfældet. Satser bare på, at hun begynder at spise større mængder og mere varieret i takt med, at flaskerne trapper ned. Jeg formoder, at det vil ske i vuggestuen, hvor der næppe er mandskab til en hyggelig lille flaske inden hver søvn. Altså noget vi må have lært i løbet af sommerferien, der er på trapperne.

Søskendeskoldkopper

2007-06-30T08:06:00.000-07:00

Storebror har haft en uge med skoldkopper. Den har ikke været alt for ubehagelig, selvom de erfarne - dem på skolen - i Verzy siger, at der i 10 år aldrig har været så voldsom en epidemi.

Evas læge siger til gengæld, at når en søskend giver sygdommen til en anden, får nummer to halvtreds procent mere. Vi fik småskænd for ikke at være kommet med Eva noget før, når nu Clement har haft skoldkopperne i halvanden uge. I Frankrig vil børnelæger gerne se deres klienter, når der er sygdom eller risiko for den slags. Jeg har stadig ikke vænnet mig til, at de rent faktisk gerne vil se børnene. Det er nu anden gang, vi får en reprimande for ikke at komme i tide.

Nå, foreløbig har hun ingen tegn, men først på torsdag ved vi, om hun slipper eller ej. Clement har været smittefarlig i 10 dage efter første knop, og derfra kan der gå 15 dage, før smitten bryder ud.

Grunden til at man skal komme i god tid er for at have behandling på plads, netop fordi det er en halv gang værre for en søskende. Når denne oven i købet er en baby, mener lægen, at det kan blive en slem omgang, og derfor er det vigtigt i givet fald at komme i gang med behandling så hurtigt som muligt.

Behandling, ja, jeg ved ikke, om man behandler i Danmark. Men her giver man altså et middel for at stilne noget af kløen.

Børnelægen opfordrer os også til at beskytte Clements hud med solcreme og kasket - endnu mere fordi indtørrede skoldkopper giver ar, hvis de får sol. Det sagde den praktiserende læge ikke noget om, men børnelægen siger, at han ser masser af ar efter skoldkopper, fordi forældrene ikke tror på ham, eller i hvert fald ikke har fulgt hans råd.

I USA vaccinerer man mod skoldkopper. Man kan så spørge sig selv, hvorfor man ikke gør det i Europa, eller hvorfor man gør det i USA. Man kan også spørge, hvorfor man vaccinerer mod fire børnesygdomme og ikke den sidste? Jeg ved det ikke, men jeg kan ikke rigtig få høje på sammenhængen. Men måske behøver der slet ikke være nogen sammenhæng.

Hofteslut

2007-06-30T08:05:00.000-07:00

Eva har været til sit afsluttende tjek på hospitalet i Reims.

Hendes hofte er nu fuldstændig normal og lige så udviklet, som alle andre næsten et-åriges.

Fingermad

2007-06-28T02:01:00.000-07:00

Mad er blevet stadig mere besværligt. Vi er nu landet der, hvor Eva overhovedet ikke gider åbne munden for andet end det hun selv kan putte ind med fingrene. Hvilket ikke er ret meget.

Men skemad er slut, og det har det været i nogle uger efterhånden.

Evas lille mund er lukket med syv hundrede segl og intet andet end fingermad kan få gabet op. Prøver jeg alligevel at proppe noget mos ind, kan jeg være stensikker på, at hun skubber det ud igen. Hun har fuldstændigt styr på, hvordan skemad smager og er i konsistensen, sammenlignet med noget, hun selv har moset med fingrene, og får proppet ind.

Så ind er rykket rengøring, flere daglige tøjskift og vores mad i bittesmå stykker, som vi lægger på bordet foran hende, og som hun så propper ind og ud af gabet, mens vi beder både stille og højtlydte bønner om, at i det mindste noget af det forbliver indenbords.

Resten lander på bordet, på gulvet og i spildesmækkens dejligt rummelige lomme foran, hvorfra resterne ogsaå kan fiskes og bliver fisket op og stoppet ind påny.

Noget af det, hun bedst kan holde fast i, er brød, hvilket har betydet en kraftig forøgelse af mængden af brød. Pasta og karfofler gider hun overhovedet ikke. Jeg tror ikke, hun finder smagen interessant.

Kylling i sennepssauce spiser hun gerne, skinke ligeså, agurk og gulerod og grønne bønner, æble og banan, små stykker pizza og madtærte.

Det eneste hun gider have indenbords via ske er frugtgrød og avocado, så - ja - begge dele spiser hun en hel del af.

Hun drikker gerne sin sutteflaske, hvis hun får den lun og lækker ligefør sin formiddagssøvn, eftermiddagssøvn eller nattesøvn, og derfor tager jeg det nogenlunde afslappet med diæten, for i det mindste er den varieret og får hun ikke nok af alt, hvad hun har brug for, er mælken i det mindste fuldt af vitaminer, mineraler og alt det andet gode, hun skal have.

Vi håber så på, at vi kan få madindtaget op i takt med at sutteflasken bliver mindre interessant.

Kravleteknik

2007-06-28T01:59:00.000-07:00

Evas specielle kravleteknik fortsætter. Især når det skal gå stærkt for hende.

Imidlertid har hun også lært sig at få begge ben rigtigt placeret modsat hovedet.

Så afhængig af især tempo kravler hun nu både på sin egen, mærkelige måde og efter gængse normer.

Op og stå

2007-06-28T01:57:00.000-07:00

De nye sko hjælper Eva fint. Hun rejser sig nu op ved trappen, ved sofabordet og andre steder, hvor det er let for hende at komme op.

Hun danser stadig afsted, hvis man går hende lidt... hendes interesse er helt tydeligt der, hvor hun kan styre tingene selv, og ikke hvor hun må have andre til hjælp.

De første sko

2007-06-17T03:01:00.000-07:00

Eva har fået sit første par sko. Størrelse 19.

Hun er nu en habil kravler, på sin egen finurlige måde, hvor det ene ben sidder lidt på tværs, og hun kompenserer ved at løfte hoften og det andet på en besynderlig måde, men hun galopperer afsted på den måde nu, så jeg tror næppe, hun bliver motiveret for at lære nogen anden måde.

Hun rejser sig også gerne op på knæene, så nu er tiden kommet at hjælpe hende med det sidste stykke for at komme rigtigt op at stå.

Tænder

2007-06-10T13:12:00.000-07:00

De første to tænder kom meget tidligt, siden blev der lidt stille om bisserne. De seneste måneder har der atter været gang i produktionen med to hver måned, i øjeblikket er nummer syv og otte på vej.

Eva har ikke de store problemer med at få dem frem.

Hun savler ekstra meget, spiser anderledes, klynker, hvad hun ellers aldrig gør, men bliver ikke syg, som Clement altid blev.

Mad mad mad

2007-06-10T13:03:00.000-07:00

Dette billede er fra første gang, Eva blev præsenteret for egen skål med små stykker mad, hun selv kunne tage. Det er fra maj måned.

Eva har aldrig lignet Clement, hvad mad angår.

Hun har med stor fornøjelse spist og spist alt hvad hun er blevet præsenteret for af mos, men den går ikke længere.

Den sidste måneds tid er hun blevet stadig mere bevidst om, hvad hun vil have og hvad hun ikke ønsker.

Til seneste lægebesøg undrede lægen sig lidt over, at hun stadig var på ren babymos. Tre dage efter stoppede det, og hun gad overhovedet ikke længere have nogen form for mad på ske, hvilket gjorde indtagelsen af mad ret besværlig.

Siden har hun da modereret sig, og tager nu til nogen måltider godt fra, hvad skemaden angår. Men jeg sørger nu for, at hun stort set hver gang også bagefter får et eller andet at holde selv, helst både hovedret og dessert. Andre gange vil hun kun spise mad, hun selv styrer. Hendes mund snerper fuldstændig sammen, og jeg prøver ikke at få noget ind. Især selvfølgelig ikke nu, hvor jeg ved, at hun nok skal tage fra ved nogen måltider, kan jeg bedre leve med andre, hvor hun knapt nok spiser to skefulde.

Ind i mellem snyder jeg og prøver at skubbe mos ind, når hun åbner munden for at spise brød. Men det er sjældent nogen succes, hun kan sagtens finde ud af at spytte mad ud, der ikke interesserer.

Det lader i øvrigt til at følges ad med tænderne. Er nye tænder lige op over, vil hun have mad, hun styrer selv.

Hvad sutteflasken med mælk angår - den har også givet store problemer siden jul - er vi i øjeblikket landet på en om morgenen, en ved sengetid og en før hver søvn formiddag og eftermiddag. Det lykkes så at få hende til at drikke omkring en halv liter mælk.

Hun spiser nu gerne brød, banan, agurk- og æblestykker. Jeg prøver også med andre små stykker frugt og grønt som jordbær, tomat og hvad jeg ellers har ved hånden. Hun har også prøvet små stykker letkogt blomkål, men det gad hun ikke rigtig. Ris og couscous er også interessant, men ulideligt for den, der skal rydde op bagefter. Så det får hun kun på de rene overskudsdage.

En lille baby bliver stor

2007-05-29T13:53:00.000-07:00

Eva udvikler sig virkelig meget i disse dage.

Hun er i gang med tigerspringet fra lille baby til stor baby.

Har stort set knækket kravlekoden - omend resultatet indtil videre er en ret pudsig gangart, hvor hun kravler normalt på det ene knæ og lissom ikke får det andet trukket helt med om, til gengæld løfter hun det en anelse, hvilket giver bevægelsen et noget humpende udseende. Men hun kommer rundt.

I dag har hun moret sig med at undersøge Clements legebord, hive sko ud af skabet samt lege mad. Det sidste en leg, Clement er helt med på at deltage i, som består i at hive varer som spaghetti, kaffe, the, tun på dåse, ris og lignende ud at skabet og sige, hvad det hedder. Clement har kombineret med plasticposer og indkøbsboner i hvert fald det sidste år, men nu kommer vi til at holde en lang pause med plasticposerne.

Så hun bevæger sig altså...

Men dertil kommer maden. Hun er nu på få dage gået fra glad og gerne at skovle mos ind til nu primært at ønske sig fingermad. Det er imidlertid ikke muligt for hende at holde og tygge sig igennem nok mad til at blive mæt af det, så babyen finder sig allernådigst i stadig at få skovlet lidt mad ind per ske... når hun er mæt nok - efter kun halvt så meget mad, som der skulle til for en uger siden, snerper hun munden sammen i sådan en grad, at man lige så godt kan opgive evt. busser, der skal ind i garagen osv. Dne leg har jeg nu heller aldrig været specielt forfalden til.

Endelig er blevet temmelig meget mere orienteret mod at have selskab, når jeg placerer hende på tæppe for at lege. Hun kan stadig lege selv, men vil rigtig gerne tages sig af, tages op, holdes, bæres, gøres noget med, og hun brokker sig uafladeligt, når hun ikke får ret. Heldigvis er hun glad for Clements selskab, når han er der, og han er egentlig også ret glad for hendes. Han accepterer fuldt ud, at hun også godt kan lege mad og spille musik, selvom hun gør det på sin egen babymåde, der ikke er så avanceret som hans.

Spændende hvad han siger, når han finder ud af, at hun begynder at kigge i hans sager nu. Noget af legetøjet vil han gerne dele, men musikbøgerne og hans mange små udklip samt børnesaksene er absolut NO GO. Den holdning deler Eva ikke.

Kort sagt, Eva er ved at finde ud af, at verden er stor, måske endda lidt farlig, og hun er endda bare så lille, og vil derfor gerne være hos nogen, hun stoler på hele tiden.

Jeg regner med, at vi om et par uger har klaret skærene allesammen.

Raseri

2007-05-21T02:18:00.000-07:00

Eva er ved at udvikle det man på godt fransk kalder colere. Hun bliver med andre ord ganske rasende, når hun ikke får sin vilje.

At blive vasket er for eksempel langt mindre interessant end at undersøge Clements og hendes egen ret omfattende samling af badelegetøj, og hun skriger som en rasende af bar galde, når hendes papa alligevel insisterer på lidt rengøring.

Hun finder sig heller ikke længere i ikke at være med. Når vi spiser, vil hun også spise, vel at mærke fingermad. Alt sammen meget forståeligt og for så vidt betryggende: Hun bemærker livet omkring sig og ønsker at deltage i det på så lige fod, som hun nu kan.

Meget sjovt at bemærke forskellen til Clement, der for det meste var tilfreds, når blot han fik sine basale behov tilfredsstillet. Han var ikke nær så fokuseret på, hvad vi andre gør, som Eva er.

Hun arbejder stadig hårdt på at knække kravlekoden. Nogle gange har hun held til at få begge ben på plads, ofte sidder hun og rokker frem og tilbage - sjovt nok også rytmisk til musik - arbejder sig op på knæ for at nå op til noget, og bevæger sig også lidt fremad. Men det er som om, hun er lidt bange for blot at kravle afsted. Som om en betænkelighed opstår, hvorpå hun vælger atter at læne sig tilbage på sin tunge og sikre blebag.

Babykraft

2007-04-30T13:48:00.000-07:00

Eva er godt i gang med at blive stærkere og stærkere. Hun kravler ikke endnu, men hun møvler sig baglæns på maven som en orm og vender sig rundt efter legetøj i et væk. I sin tremmeseng prøver hun at hive sig op med armene nu. Jeg er spændt på, hvor lang tid der går før hun begynder at rejse sig op i den.

Alain har lært hende at tænde og slukke lyset på badeværelset, når det er skiftetid. Clement lærer hende at spille på den lille tromme, og hun har også lært at tænde og slukke for musikken på babycirkusset. Fantastisk pige.

Svampetå

2007-04-30T13:39:00.000-07:00

Allerede om eftermiddagen har jeg lagt mærke til, at neglen på Evas ene lilletå ser mærkelig ud. Som om den hvide stribe er ved at falde af af sig selv. Hvilket den jo aldrig gør.

Jeg nævner det for Alain nogle timer senere, og da vi piller sko og sok af hende, er det yderste led af lilletåen helt rødt, ildrødt, og der er en tydelig fordybning hele vejen rundt om tåen, som om en elastik eller snor havde været bundet stramt udenom tåen.

"Solveig, den er ved at falde af. Hendes tå er ved at falde af," siger Alain skrækslagent, og min mave snører sig sammen, jeg trækker en hel masse luft ind ligesom for at holde vejret rigtig længe og bliver på det nærmeste lammet de næste minutter. Det er præcis sådan det er at blive rigtig bange.

Siden tager vi os jo sammen, konstaterer at Eva i hvert fald er 100 procent upåvirket og jo derfor i hvert fald ikke har ondt, og ringer til lægen, der naturligvis mener, at det må være en syning på sko eller sok, der er årsag.

Alligevel kører Alain til lægen med hende, og han konstaterer så, at problemet ikke er en sok men en svampetype, der tilsyneladende har været i færd med at æde hendes tå. Jeg ved godt, det lyder helt vildt. For mig lyder det stadig som Science Fiction, som jeg har vanskeligt ved at forholde mig til.

Men vi behandler nu hendes tå med flere medikamenter. En kur, der varer 10 dage, hvorpå vi formentlig skal se lægen igen. Måske ved han så lidt mere. De mildt sagt vage udtalelser Alain vender hjem med er ikke helt tilfredsstillende.

Så som hvordan undgår man den slags? Har vi gjort noget forkert? Hvor kommer sådan en svamp fra?

Foreløbig ved vi det ikke. Faktisk ret klamt.

Dårlig humor

2007-04-01T11:25:00.000-07:00

Der kommer vel et tidspunkt i enhver forælders liv, hvor man simpelthen bare bliver nødt til at se det lige midt i øjnene: Ens børn er ikke perfekte.

Det er på det seneste for alvor gået op for mig, at begge mine børn - den yngste bare otte måneder, næsten ni - har en helt vildt dårlig sans for humor.

Den ældste spytter så savlet står ham boblende ned ad hagen, og babyen er lige ved at brække sig af grin i fulde fem minutter.

Babyen sprutter med stor fornøjelse, men først når skuffen er fyldt helt op, så gulerodsmosen står i kaskader ud over køkkenbord, køkkengulv og mors sidste rene par cowboybukser. Den ældste skynder sig at samle handsken op og overtager med ovennævnte nummer.

Den ældste intonerer med sit "baaaaaadddddd" alternativt "berk" - det er vist fransk og betyder tilsyneladende det samme, han er virkelig tosproget på en måde, der er til at forstå nu - gennem en hel frokost, dag efter dag, kraftigt sekunderet af babyen, der selvfølgelig ikke ved, hvorfor det er så fantastisk morsomt. Det må vel være noget genetisk, der er fælles for alle dem under en meter og 10.

Jeg konstaterer bare, at begge mine børn åbenbart må være nærmest født med et plathedsgen af ulidelig størrelse. Eller er det mig?

Kyssepigen

2007-03-24T10:22:00.000-07:00

Eva er en megakysser. Hvor Clement faktisk nåede et pænt stykke på den anden side af de tre før han udbad sig små bisous, så elsker Eva at kysse og knuse og snuse og kramme.

Farvel til frøken Totand

2007-03-24T10:20:00.000-07:00

De to første tænder var tidligt ude, allerede inden den fyldte femte måned havde Evas gummer skudt de første spidser op. De næste har ladet vente på sig. Men nu er det ganske vist, nummer tre og nummer fire er på vej, og frøken Totand snart en saga blot.

Baglæns

2007-03-24T10:18:00.000-07:00

Eva kan bevæge sig. Det er så nyt, at hun ikke har fundet ud af det endnu selv. Helt nemt at regne ud er det næppe heller, for som en del andre babyer fører de endnu ret spæde kravlebevægelser bagud i stedet for fremad. Hun fjerner sig altså fra de mål, hun ser, i stedet for at komme dem nærmere.

Men bevægelse er bevægelse, og moren er naturligvis pavestolt.

Natteroderi

2007-03-15T07:36:00.000-07:00

I virkeligheden harr det vel stået på helt siden jul. Men det er alligevel først på det seneste, at vi er blevet mere og mere opmærksomme på, at Eva sådan set er lidt eller nogle gange ligefrem ret besværlig om aftenen og/eller om natten.

Nogle aftener skal hun visses og vusses en gang i timen for at falde til ro omkring midnat. I løbet af natten vågner hun mellem ingen og tre gange, men desværre med stigende tendens mod de tre, hvoraf en inkluderer en sutteflaske og en anden at give hende sutten.

Intet tyder på, at det stopper, og da vi egentlig havde indstillet os på, at natteroderiet var slut for mange måneder siden, er det lidt svært at æde, at det åbenbart kun er begyndt.

I Frankrig råder man til at trøste, hvis der er behov, men ellers lade barnet ligge også selvom det skriger, så det kan lære at falde i søvn igen på egen hånd. I en dansk småbarnebog af lægen Vibeke Manniche fraråder hun ret bestemt at lade små børn græde om natten. Hvem har så ret?

Det er ligesom, vi har været der før. Forskellige - ja direkte modsatte praksisser - landene imellem og hvem har mest ret eller hvad kan vi bedst leve med.

Vi er jo ret trætte af ikke at få vores nattesøvn. Men jeg er på den anden side ikke sikker på, at jeg har hjerte til at lade Eva græde. Måske er det bare latterligt, for hun tager vel ikke skade af det eller hvad. En veninde lod sin drenge græde under vældigt ordnede forhold og regler, og det tog kun to nætter før han sov igennem på egen hånd.

Hmm, foreløbig går vi vist i tænkeboks. Jeg har lige været der første gang med sutten. Klokken 20.30.

Mamam

2007-03-06T04:33:00.000-08:00

Evas lyde udvikler sig nu.

Ba ba har vi hørt på i nogle uger, men senest er nu også mamam kommer til. På dansk forbinder vi jo denne lyd med mad, jeg spekulerer på om det ikke er oprindelse til det franske ord for mor maman. Begge dele jo noget ret grundlæggende i babys univers.

Jeg er såmænd ikke engang klar over i hvilken grad de skelner mellem disse to eller hvornår de begynder at gøre det.

Pigeleg

2007-03-03T13:14:00.000-08:00

Det er helt sjovt at sammenligne Evas legevaner med Clements. Der er helt tydelige forskelle, og det er ikke noget, vi opfordrer til.

Hun griber for eksempel ud efter vores ansigter, når vi sidder med hende på armen. Tager gerne et godt greb i hagen eller næsen og sætter neglene i, lige til man - næsten - skriger babyvold.

Hun interesserer sig derfor også for dukker - såmænd også tøjdyr - men dukkerne har de samme ansigter, med hage, næse, øjne og ører, som hun finder så spændende. Da dukkehud ikke er varm, foretrækker den ægte vare.

Jeg kan ikke helt huske, hvad der var Clements favoritter i denne alder. Han må have være lige på nippet til at begynde at udvikle sin store passion for plasticflasker. Den har han sådan set bevaret til den dag i dag. Men hvor den første udfordring var at skrue låg af og på, kører han nu rundt med flaskerne på ladet af sin legetraktor. Men han er fortsat ikke tilfreds, hvis Mamie netop har tømt skraldespanden for plasticemballage, når han kommer.

På det seneste har jeg dog introduceret noget af Clements første hitlegetøj: Telefonen, som hun også finder vældig interessant. Babylego, som også er ok at gonge med, og traktoren med små klodser til. Allesammen ting, hun finder ret spændende, når hun bliver sat på gulvet for at underholde sig selv lidt.

At sidde er at leve

2007-03-02T14:38:00.000-08:00

Eva er ret sikker i sidderiets kunst.

Jeg begyndte at øve det med hende efter jul, og i løbet af februar har hun forfinet kunsten til ikke at tilte ret tit.

Hun er selvfølgelig blevet godt hjulpet af at sidde i den høje stol.

Jeg er helt sikker på, at det nye perspektiv også motiverer hende. Det er ret tydeligt, at hun lægger mærke til forandringer. Har hun en dag Clements spildesmække - blå med biler - på i stedet for sin egen - rød med blomster - får hun, trods sin ubetvivleligt meget store madglæde, ret meget tid til at gå med at undersøge bilerne, før hun er klar til at spærre gabet op.

Begejstret babyballet

2007-03-02T02:32:00.000-08:00

Begejstring. Eva bobler nærmest over af det. De små arme går på hende - op og ned, op og ned - så det er lige før, hun flyver. Når hun næsten ikke kan være i sig selv af bar lykke, koordinerer hun med benene også.

Den, der opfandt sprællemanden, må have været inspireret af sådan en baby som Eva.

Når hun spiser, og i det hele taget sidder i sin høje stol, er det hænderne og fingrene, der er i konstant bevægelse. Håndled, der drejer, fingre, der kører rundt. Højre hånd, så venstre hånd, så begge to, så med og uden fødder. Babyballet af højeste klasse. Det er sådan en baby træner sine muskler, formoder jeg. Men det er også et forunderligt og poetisk skue, der kun stopper, når hun sover.

Nyt perspektiv

2007-03-02T02:27:00.000-08:00

Eva har på det seneste fået smag for at svaje lidt i de små, tykke ben, der dog stadig ret hurtigt bliver bløde som gelé af dén øvelse.

Men hun synes helt tydeligt godt om det nye perspektiv, hun får af verden set fra ben- snarere end mavehøjde.

Og benene bærer bedre og bedre.

Jeg anbringer op ad mine ben eller ved Clements lille runde legebord, der har en rigtig god højde at lave ståøvelser ved.

Vi har også introduceret nyt legetøj, der bevæger sig, sådan at det måske kan anspore til lidt bevægelse.

Jeg har set hende bakke nogle få millimeter på maven, men hun opdagede ikke selv, hvad der skete. Underlaget er vigtigt. Normalt sidder hun på en sofa slået ud til dobbeltseng og leger, og dens blødhed befordrer ikke til at bevæge sig. Når hun til gengæld sidder på parketgulvet ovenpå, er det lettere, og det var da også netop her, hun bakkede for allerførste gang. Så kort det end var, så hurtigt det end var overstået.

Nu har hun fået Clements første traktor til at motivere sig til at sætte yderligere fart på. Den er hun vældig begejstret for.

Bababa

2007-03-01T15:11:00.000-08:00

Vi træner lyde for alvor. Ba-ba-ba kommer med styrke og stor bestemthed ud af min datters mund.
Vi siger da-da til bordet. Klapper fodkager - det har mormor lært os - og er også stærkt i gang med ståøvelser.
Eva synes, det er dejligt at stå lidt nu, og hendes ben er i den ret korte tid - halvanden uge måske - vi har lavet det, blevet stærkere. Det vil sige, de ekser ikke omgående under hende men først efter nogen tid. At hun er ret begejstret for det nye perspektiv på tingene er ret indlysende.

Baktusser

2007-03-01T14:52:00.000-08:00

Eva er syg. For første gang i sit lille liv har hun gule baktusser, der den sidste uge nærmest er silet ud af øjnene på hende. Nu regner vi med at antibiotika skal få gjort kål på infektionerne snarest.

Hun har i øvrigt endnu engang demonstreret at hun er en sej lille størrelse. Hun har selvfølgelig ikke været glad og tilfreds under sygdommen, hun har brokket sig noget, og helst ikke sovet om dagen, eller i hvert fald kun i arm, mors arm altså. Men hun har spist stort set normalt, og hun har været glad og legende nok. Som hun plejer. Det har ikke været som at have et sygt lille barn. Var det ikke lige for feberen.

Det begyndte med en slem forkølelse for en uge siden. En nat, hvor den lille og jeg ikke lukkede ret mange øjne, og et besøg hos lægen dagen efter med noget mod feberen, noget til ørerne - der var propper, sagde han - og så til øjnene, da vi godt kunne se, hvor det bar hen.

Lørdag og søndag var øjenbetændelsen helt forfærdelig, hun kunne nærmest ikke se ud af øjnene, der hele tiden løb fulde af lortet. Feberen var der stadig, næsten ingenting om morgenen, og over 38 om aftenen.

Snottet stod ud af næsen på babyen fra begyndelsen, og det er ikke stoppet. Blot er det mindre gult nu end i begyndelsen-

Tirsdag aften begyndte hun at hoste, og onsdag tiltog hosten mere, hvilket fik Alain til at bestille endnu et besøg hos lægen.

Her til morgen vurderer denne så, at den oprindelige virus er gået over i en bakterie, der har sat sig i næse, øjne, hals og på lunger, men ikke i ørerne, hvilket i kombination med de andre fire ville have været en alvorlige bacille.

Nu slap vi så med antibiotika, nye og forhåbentlig bedre øjendråber - læs: medicin som man har en chance for at anvende, det er nemlig ikke ret nemt at putte creme ind i børns øjne uden at røre ved det - og mere febernedsættende Dolipran. Og en form for formaning i form af: Det var godt I ikke ventede længere (med at komme).

Det er en meget stor problemstilling - især for mig. I Frankrig drøner folk til lægen for ingenting (min formulering). Det er muligt, at vi er vikinger i Danmark, det er også muligt, at det er en dårlig vane at komme så sjældent. Det er også muligt, at andre folk går oftere end jeg, men hernede er vi i forvejen hos lægen en gang om måneden med Eva plus det løse.

Nu er vores børnelæge temmelig overbevisende - glem ikke han næsten er gud - der var selvfølgelig også et lille guldkorn i dag: nemlig, opvarm øjendråberne mellem hænderne. Så er det mindre ubehageligt at få i øjet for Eva, og så vil hun reagere mindre på at blive behandlet med det.

Vi har nu også fået at vide at vi bare kan give det febernedsættende medicin, når hendes temperatur er under 36 grader - skulle det ske - eller over 38 grader. Vi har fået instruktioner i, hvornår og hvordan man kan klæde et febersygt barn af. Igen ikke på min danske måde, som jeg selvfølgelig heller ikke er så skråsikker på, når det kommer til stykket. Jeg mener blot, at man i Danmark tager tøjet af børn, der har feber, for at få feberen ned. Hvor man her giver et medikament. Instruktionen udløb af et spørgsmål. Da jeg klædte febersyge Eva af, og hun fik kolde ben og Alain også senere så hende ryste, kom jeg jo i tvivl. Skal man så give dem tøj på igen eller hvad?

Og igen viste det sig, hvor svært det er at prøve at bruge "plejer" fra to så forskellige måder at gribe tingene an på som den franske og den danske. Da jeg nu har temmelig stor tillid til vores læge, vil jeg nok vælge at følge hans anbefalinger uanset de kan virke mærkværdige på mig. Jeg har i hvert fald tillid til, at de vil virke. Og det er virkelig meget opslidende altid at prøve at få de to ender til at mødes, for det kan de bare ikke.

Men jeg kan ikke forstå, hvorfor man er så hurtig til at give medicin her. At det virkelig skulle være bedre, end at lade kroppen klare ærterne selv, hvis den kan. I Frankrig siger man omvendt, hvorfor skal man lide, hvis man ikke behøver? På en måde bliver jeg dem også svar skyldig der. Jeg kan dog sagtens forstå, hvorfor sundhedssystemet er dyrt i Frankrig.

Mad med personlighed

2007-02-19T06:42:00.000-08:00

Eva demonstrerer for alvor, at hun er en rigtig lille person nu. Ikke at vi har været i tvivl om det. Det er blot først nu, hun åbner for sit lille temperament.

Hun har f.eks. fundet på, at hun er blandt de babyer, hvis ret det er at vågne 2-6 gange hver nat for at kræve sin ret i form af mere mad, et stort kram, sutten stoppet på plads, afbøvsning, bleskift eller andet forefaldende arbejde. Det er vi ikke rigtig skabt til, her på 3. uge, kombineret med weekendarbejde i vinmarkerne.

Vi har indhentet kommentarer rundt omkring med det nedslående resultat, at sådan er der bare nogen børn, der er, og værst, det kan fortsætte i en hel del år. Nå, videre.

Damebabyen har også fundet på, at sutteflaske er helt yt. Vi troede først, at det mælken, hun ikke gad, men har nu deduceret os frem til, at det er babyudstyret, hun ikke vil finde sig i længere. Babykopper gider hun derfor heller ikke. Næh, glas er vejen frem. I det mindste accepterer hun stadig plastickopper.

Foreløbig er hun glad for mad, også mos så fintdelt at det næsten er flydende. Men det er vel et spørgsmål om tid før hun vil have sovs og kartofler med en god bøf ligesom os andre.

At få stoppet de nødvendige mængder væske i baby Eva er pludselig blevet en noget større opgave end per sutteflaske, hvor det nu i et halvt år bare er strømmet ned gennem løgneren mere eller mindre per automatik.

Objektivt set er det naturligvis rart med en baby, der demonstrerer ansvar for videreuddannelse. Men alligevel... nogen gange forfalder jeg frygteligt til subjektivitet. Det hører med til min jobbeskrivelse

Hoftetjek

2007-02-08T06:41:00.000-08:00

Eva har været til endnu et hoftetjek på hospitalet. De konstaterede, at hendes hofte ikke er så udviklet, som den burde være. Det er almindeligt efter den behandling, hun har fået for hofteskred. Der bliver derfor et nyt tjek til sommer.

Næseskylle

2006-12-09T06:39:00.000-08:00

I forbindelse med dette besøg i anledning af en forkølet Eva, en snarlig flyvetur og en tredje vaccination blev også Alain endelig overbevist om at vores børnelæge godt nok nogle gange er et yderst vanskeligt menneske at omgås, men han har til gengæld i den grad styr på sit felt.

I dag tror jeg ikke der findes det råd, han kunne finde på at hoste op med, som jeg ikke ville følge. Og hvis ikke, i hvert fald ikke uden at have overvejet meget grundigt, hvorfor jeg ønsker at gøre noget andet.

Her er den så: Majsvælling fra Beauvais.

Vællingen, som han jo rådede os til ikke at give, har vi været meget nølende med, indtil vi valgte at følge min sundhedsplejerske-tantes råd aftenen før og alligevel prøve en natflaske med vælling, der havde den forrygende virkning, vi havde håbet på: Ubrudt søvn en hel nat. Og nu har børnelægen så også givet sit ok, efter at Alain har forklaret ham guderne må vide hvad.

Det, der fik Alain til at overgive sig til lægens ekspertise, var at se ham rense Evas næse efter først grundigt at have forklaret, hvordan hans - altså lægens - mor gennem et langt liv havde renset hans og 11 søskendes næser konsekvent forkert.

Vi har også renset Clements næse forkert, med Eva har vi været noget mere tilbageholdende, fordi Clement på et tidspunkt - måske - fik næseblod af det. Det er svært at sige, da jeg jo også har tendens til nemt at få næseblod.

Under alle omstændigheder er ren næse vejen til kortere forkølelse - siger man i hvert fald i Frankrig - og derfor er det nok værd at kunne det rigtigt.

Børnelægen forklarede derpå omhyggeligt Alain, hvordan man ikke - IKKE - skal følge instruktionen udenpå en spray med saltvand. Den er nemlig helt forkert. Når man skal rense småbørns næse, skal man sprøjte nedad, som om det var et nedløbsrør og ikke opad som man skulle tro.

Kunststykket ligger nu i, at Eva afleverede et par gevaldige nys, hylede, og derpå var lettet for sin af snot besværede vejrtrækning.

Nu er Alain derfor også glad for, at vi har valgt dette nervøse væsen som Evas børnelæge. Da jeg nævnte hændelsen overfor den lægeveninde, der har anbefalet lægen til os, sagde hun bare, ja, det er det med at skylle nedad.

Det øvrige resultat er:

- Ikke en men to tænder stærkt på vej
- Udover grønt lys for vælling også opfordring til at give frugtmos
- Lidt øjenbetændelse (kamillete var ikke nok)
- Sut er nok til at tage eventuelle propper i ørene under den snarlige flyvetur
- Overgang tilr Nestlés almindelige modermælkserstatning, når den aktuelle slipper op
- D-vitaminer kan indstilles i Danmark, hvor vi ikke har styr på fluorindhold i vand

Vi snakkede i øvrigt om efter besøget, der lå i frokosttiden, hvorfor Alain måtte klare det selv, at vi begge virkelig har præstationsangst, når vi skal ind til børnelægen.

Nervøsiteten har sin oprindelse i den påtale, som var rettet mod mig, ved første besøg, hvor han fandt skidt i nogle af Evas mange folder. Ikke de indlysende selvfølgelig, men under armene og bag ørene.

Vi må jo glæde os over, at lægen på en eller anden måde i den grad er på barnets side, og så må forældrene jo finde sig i at få en røffel, hvis de ikke har gjort det godt nok. Men vi mener jo ikke just, at vi sjofler vores børn... det mener lægen nok heller ikke, det er blot hans facon, og den kan altså være noget eksamensagtig på den ubehagelige måde.

Men der var altså ingen røffeler til Alain. JEg ved dog ikke, om han turde fortælle, at vi har renset Evas rindende øjne med kamillete i adskillige dage for at se, om det ikke kunne tage problemet i opløbet.

Minibadepige

2006-12-07T08:54:00.000-08:00

Fire måneder gammel og elsker at få bad.

Mål: Næsten syv kilo, en centimeter mere rundt om hovedet siden sidste lægebesøg og 1,5 centimeter længere ben og betegnelsen "potelée", som karakteriserer Evas lækre rundinger og talrige folder under hagen og på lår- og armbasserne.

Mos 2

2006-12-07T08:43:00.000-08:00

Mos er det helt store hit.

Det er vel tre uger siden, at vi begyndte nu, og Eva elsker det.

Velbehagelige strubelyde strømmer ud af hende, når jeg skubber mosen ind. Nu både til frokost og aften. To forskellige slags naturligvis, her i Frankrig sørger man for at spise varieret.

Gulerødder og græskar er bare for lækkert, pastinak og spinat er heller ikke ilde. Blomkål er fint, kartoffel kan spises, og broccoli duer bare ikke.

Frugtmos bliver det næste vi prøver med. Mamies gode økologiske æbler til en start.

Den første tand

2006-12-07T08:40:00.000-08:00

Den sidste uges tid har den første tand arbejdet på at bryde igennem.

Det er en af fortænderne i undermunden.

Eva arbejder ivrigt på at stoppe sin ene hånd ind i munden, formentlig for at gøre sine irriterede gummer godt.

Lige pludselig kommer jeg i tanker om, at Clement på et tidspunkt også gik under navnet Savlekanonen, mon dog ikke det skulle have været cirka på denne tid?

Hvor alting dog får hurtigt.