Bonhomme à l'Eva

 

Eva er begyndt at tegne. Her er hendes bonhomme - små mennesker - som hun tegner i rå mængder nu. Altid efter samme model: Hoved, hvorfra ben med små fødder og måske arme med små hænder stikker ud, og derunder en mave med en navle.

Evas bonhommes kan være gode med glade smilemunde, men de kan også være både onde - méchants - og farlige monstre. De kan eventuelt også udstyres med en frithængende trompet.

Skattekister

 

 

Begge unger synes rigtig godt om at male skattekister med akrylfarve.

Evas eget skolehæfte

I dag er det så blevet Evas tur til at hjembringe sit eget første skolehæfte.

Det er rødt. Udenpå står der Eva med sorte bogstaver, og så er der en mariehøne, der er malet blå, og som ellers er sort, tilføjer Eva med sans for detaljen.

Hun er så pavestolt af sit hæfte, at hun ikke skal cykle hjem men gå over at hente Clement på hans store skole. Så alle andre også kan se, at Eva stor og stolt promenerer sit nye hæfte.

Vi læser det, da vi kommer hjem, og glæder os allerede til at lave devoir i det. At lave lektier er at være vokset op i næste division. Det håndgribelige dejlige bevis, og Eva rager næsten helt op i himlen. Det er hende vel undt.

Natlig tristesse

Eva og Clement har den sidste halvanden måneds tid sovet i køjeseng på hans værelse.

For at få hende ud af vores soveværelse uden at være nødt til at installere hende på en anden etage.

Fordi Clement gerne ville have selskab på værelset, han er lidt mørkeræd.

Fordi de råhyggede sig med køjeseng i sommerferie-sommerhuset.

Det fungerer også nogenlunde. Det er godt nok en anelse kompliceret at natte to børn på én gang med så forskellige sovemønstre. Clement lægger sig stort set bare og så sover han. Eva kan godt have svært ved at nå ind til søvnen, og det går bedst med tre bøger først. ALligevel kan klokken godt nærme sig 22 snarere end 21, hvilket slår vores arbejdstid om aftenen i stykker.

Nå, men vi arbejder på at komme på højde med sitationen, sådan at kun en behøver at lægge begge børn i seng.

Det betyder dog ikke, at Eva ikke kommer dappende ind i løbet af natten.

Hun siger nu med egne ord, at hun bliver trist, når hun sover alene. Nu er hun jo et meget kropsligt barn, der virkelig har brug for at mærke os holde om hende og mærke vores krop mod hendes. Siden hun var lillebitte har hun gerne puttet sig op imod os, og det behov har hun stadig i meget høj grad.

Hvis hun vågner grædende om natten, hvilket også sker, uden at vi har mistanke om mareridt, kan hendes lille endnu sovende ansigt se ud som om det er ved at falde helt fra hende. Som om hun virkelig er ulykkelig. Så hjælper det hende at ligge tæt ind til en af os, og så falder hun hurtigt i søvn igen.

Måske fordi hun, der ellers altid vil være så stor, også har brug for at forblive lille og beskyttet i nogle situaitoner.

I aftes prøvede jeg for første gang at give hende det største tøjdyr, jeg kunne finde, for at se, om det kunne hjælpe hende gennem natten. Det kunne det ikke, men det hjalp hende da til at falde i søvn selv og uden mig ved siden af, hvilket i sig selv var noget.

Måske skal vi investere i et endnu større tøjdyr på størrelse med hende selv. Måske skal vi bare acceptere, at hun har brug for dennne form for tryghed for at vokse tryg op, så hun vel til sidst kan hente den fra sig selv.

Første skoledag

Eva er begyndt i skole.

Sommeren igennem har hun promeneret med taske på ryggen. Hun er svært tilfreds med den lille rygsæk, og det gør intet, at den er arvet fra Clement. Sådan har de små børn i Maternelle ikke rigtig brug for en skoletaske. Den rummer kun sovedyret og eventuelt en sut, men det er også vigtigt, når man skifter opholdssted.

Nu kender vi jo lærerinden Brigitte og hendes hjælp Pascale, og ved at det er et super sted, hvor børnene laver bunker af sjove ting, og lidt af det hele: Leger med ler, får historie, lærer at opføre sig ordentligt overfor sig selv, hinanden og de voksne, laver rytmik, kører på cykler udenfor og meget mere.

Da vi kom den første dag - det var i går - var legerummet ryddet for møbler. Der var masser af gulvplads og forskelligt legetøj lagt frem. Biler med tæppe med veje, Lego-klodser, perler og mere.

I legehjørnet med bord, stol, lille komfur, dukkeseng og meget mere fandt vi Paul, Evas særligt gode ven fra vuggeren, og der lykkedes det også mig at sætte hende af i god ro og orden efter 10 minutter lettere betuttet med mor i hænderne.

Resten af dagen gik fint.

Jeg henter hende hjem til frokost, så jeg kan følge med, og så hun kan få ro halvanden time midt på dagen, så længe det hele er nyt. JEg kan mærke på hende, at hun har brug for at være sig selv lidt, inden hun er klar igen. Hun trisser rundt og hører musik - Sebastians skatteøen og Tim og Tom et les instruments de vents er favoritter - lægger puslespil og farvelægger mandala-tegninger. Har tilsyneladende brug for at være stille lidt og bestemme selv lidt, hvilket er nærmest uhørt. Jeg tror aldrig - i hvert fald sjældent - jeg har oplevet det.

Lige før klokken halv to daffede vi tilbage i skole på cyklen, der stadig vækker opsigt som Verzys sejeste for dem under én meter, og hun trissede uden problemer ind i soveværelset.

Da jeg hentede hende igen tre timer senere, var hun ikke blandt de få, der ikke sov, også det er jo ganske uhørt. Brigitte spurgte os, om hun normalt har svært ved at vågne, hvilket vi jo kunne bekræfte. Når man er nødt til at vække Eva, befinder hun sig normalt i drømmeland i mellem en halv og en hel time derefter.

Også i dag, den anden skoledag, ville hun gerne afsted.

Afleveringen gik ikke helt så glat som den første dag, da en af drengene græd fuldstændig vildt og hysterisk, da hans mor forsøgte at gå. Han har aldrig været væk fra sin mor, og derfor overvældet af den nye situation. Nervøs vel også. Også Evas ven Paul sad og småsnøftede på Pascals skød, da vi kom, og al den sorg var altså mere end Eva kunne tage.

Så ville hun heller ikke forlade mine arme, hvilket også er ganske usædvanligt. På mandag tror jeg, at planen bliver at ankomme straks, når skolen åbner for at undgå at sige farvel samtidig med al denne meget smittende ulykkelighed.

De andre børn legede nemlig ret upåvirket med diverse legetøj.



Ingen problemer med frokostbreaket. J

Eva, 3 år

 

 

Vi holder Evas 3 års fødselsdag hos Mamie Josette i Soulières.
Blandt gaverne er en Noahs Ark, en Cars computer og nyt tøj til Evas baby.
Blandt gæsterne er Mamie, mormor, Tata Dominique, Sandrine med familie, Thierry med familie og Marcel.
Eva, Clement, Apolline og Gregoire hygger sig virkelig dejligt hele dagen.

 

 

Det er første gang, Eva inviterer små venner til fødselsdag. Det er også første gang, at vi ser Evas nære vuggerven, Paul, og Evas onsdagsven, Solo, og deres familier hos os. Clement har gået til musik med solos storesøster i et år og kender også Pauls storebror fra skolen, og alle hygger sig sammen.
Om aftenen kommer så Evas store ven, Mondo på 11, og hans lillesøster, som Clement også kender via musikken. Eva er for træt til at lege ret meget med dem. De tre store hygger sig hele aftenen med at bygge ting med CLmeents værktøj, og deres mor Genevieve læser en af sine gaver højt for Eva: Caca boudin hedder den - det betyder vel pølselort eller sådan noget. Med den bog rammer hun virkelig Evas stil.
Også min.
Jeg har svært ved at finde politisk ukorrekt fransk børnelitteratur, der får en til at græde af grin. Eva har veludviklet talent for practical joking.

Dreng med proptrækkerkrøller

Evas karakter synes kendt i det franske under begrebet garcon manquant. Vel noget i retning af manglende dreng.

Det dækker over piger, der opfører sig som drenge, og vi kender flere eksempler, ikke mindst blandt lillesøstre, der har storebrødre.

Det udmønter sig blandt andet i vild opførsel og påklædning, som Eva har styret selv det sidste halve års tid. Ingen kjoler, ingen flæser, ingen pigeshorts, ingen nederdele, ingen pigede t-shirts, ingen strømpebukser.

Til gengæld masser af blå og store t-shirts, cykelshorts, gummisko, sorte kasketter, batman-bluser og jeans. Jo mere drenget jo bedre. Det eneste pigede udstyr Eva anvender er et glimmerbælte.

Eva udtaler også nærmest dagligt, at hun hverken er belle eller jolie men derimod beau. At hun skal være en mand, tissemand eller ej, og meget mere i samme dur. Hun gør også jævnlige forsøg på at tisse stående.

Jeg prøver ikke at introducere pigeting eller pigeverden, der er så lidt ønsket. Det bestemmer hun selv, men jeg har da overvejet, om det er vanskeligt at begå sig som pige, når man opfører sig som dreng. I Frankrig er pigernes verden meget piget, og på et tidspunkt i 4-5 års alderen skifter legene i Maternelle-skolen på en måde, hvor drengene og pigerne grupperer sig med samme slags. Det har i hvert fald været tilfældet i Clements klasse.

Men hun finder vel ud af det.

Jeg havde en snak med lederen af vuggeren, der selv har en datter af samme type, der, som hun siger, ubesværet har skiftet mellem pigegruppe og drengegruppe og stadig gør det. Eva gør det samme, men hun har tydeligvis præference for drenge. Blandt de få venner, hun omtaler, er kun drenge.

Foreløbig omtaler hun sig selv som garcon, prøvende, jeg tror godt hun ved, at det er hun ikke. Manu fortæller, at hendes datter, der nu er 11-12 år, ikke længere bryder sig om, når folk tiltaler hende som Bonjour jeune homme, sådan som det automatisk sker her, når man ligner en dreng.

Vuggerfest

Eva har nu for første gang bekendtgjort, at hun gerne vil sove hos Paul. Han er netop fyldt tre år, hun følger efter den 14. Ønsket faldt under vuggerfesten fredag aften, og er formentlig stærkt inspireret af, at storebror Clement nu jævnligt sover hos kammerater, og også har kammerater til overnatning her.

I aftes var Eva til gengæld med hos en anden lillebror, der tilbeder Eva. De kender hinanden fra vuggeren, hvor Eva er en af de store, og Martin - kaldet Tintin - er aspirant.

En varmende oplevelse både til vuggerfest og efterfølgende BBQ hos Martin at se, hvordan Eva nu også har sit eget sociale liv, ret uafhængigt af os. Da hun jo ellers er temmelig reserveret, er det skønt at se hende give los i hvert fald blandt kendte ansigter.

Til vuggerfest i de stores skolegård så vi hende stort set ikke i to timer. Hun hang ud sammen med Paul, Pauls mor, der passede kagebordet, Véro, der pustede balloner op i et væk og dappede efter kammeraterne, der morede sig med at køre klapvognsræs med Evas dukke, der bærer navnet baby.

Vi lader det foreløbig blive ved en fødselsdagsinvitation til Paul med storebror på onsdag.

Pirat eller prinsesse

Eva bekendtgør nu, at hun ikke er belle men beau.

Hun tilbyder til gengæld at tage kjole på, hvis det blot kan blive en af dem med pirat.

Det er nu ikke, fordi der er nogen tvang i den retning. Tvangen går mere i retning af tøj i det hele taget. Vi har ret divergerende opfattelse af, hvornår det er varmt.

Se, mor, sol, det er varmt nu.

Nej, Eva, det er ikke varmt, det er faktisk kun 12 grader, og du kan ikke have shorts og sandaler på.