Viljestærk hærger

Eva er i virkeligheden voksen, hun er bare forklædt som baby.

Hun er også begyndt at tale. Svarer gerne oui, og vil i øvrigt gerne snakke med Mau, der bor på den anden side og er en stor killing ved navn Canaille. Den har fundet ud af at vi er venner, og kommer når vi kalder Bonjour Canaille.

Der er ikke som sådan noget tegn på trodsalder. Hun har ikke behov for at sige nej konstant, da hun under alle omstændigheder bestemmer alt selv og i øvrigt ikke gider at finde sig i en skid. Sker det alligevel for hende, griber hun straks til vold eller ødelæggelse af nærmest objekt.

Nøglebarn

Vi har et sæt nøgler liggende i gården, så vi hurtigt kan åbne og lukke porten.

Eva har naturligvis bemærket deres placering. Hun triller selv sin lille taburet ud i gården og rækker op efter dem, hvorpå hun promenerer begge dele hen til porten og gør, hvad hun kan for at åbne.

Jeg er ikke engang sikker på, at Clement, der er tre år ældre, overhovedet har bemærket, hvor vi lægger nøglerne.

Talesprog

Evas talesprog har udviklet sig lidt mere.

Hun svarer nu "Oui" til en hel del, og det lader til, at det ikke bare er tilfældigt. De første aktive ord kommer også - Alain er bedst til at afkode hende - det meste er også fransk.

Hun kan således bede om mere kød - "i'an" for "viande" - hun er stadig hardcore kødæder, og til hver en tid i stand til at sortere proteinet fra eventuelle grøntsager og/eller stivelse.

Selv hedder hun naturligvis "E'a", men bruger nu ikke sit eget navn alt for tit.

"Papa" er stadig væk hendes suverænt mest anvendte ord, for tiden er "bye-bye" også populært, og jeg prøver også at lære hende at sige "hej", hvilket også går udmærket.

Knaldhård cookie

Evas nyeste dille er at knappe bodyen op og tage bleen af, når hun bliver puttet.

Hun kan nu også finde ud af at hente sko og støvler, pakke sin dukke og klapvognen, når hun er på vej hjemmefra grundet utilfredshed med forplejning eller det benhårde reglement i hjemmet. Hun har dog stadig brug for hjælp til at binde snørebåndene og låse porten op, men det er vist kun et spørgsmål om tid.

Jeg synes det er forholdsvis anstrengende. Der er nærmest ingen grænser for, hvad hun finder på: Stoppe ting i toilettet, sprede alt muligt over alt i huset, rive små stykker toiletpapir i en million stykker og lignende. Og jeg er ikke helt fri for at mene, at hun mere eller mindre bevidst driller os eller mig, når hun har gang i alle disse ret oprydningskrævende aktiviteter.

Når hun og Clement leger sammen, hvilket egentlig sker ret tit og nogenlunde fint, når blot ikke hun tæsker ham og han blot ikke er træt, er der mindre af den slags terminator-aktiviteter.

E'a

Eva siger nu sit eget navn. Hun skrotter simpelthen v'et og Ea er jo også et navn.

Ellers skal jeg helt lade være med at læse om alle de ord, sætninger, for ikke at sige grammatiske bøjninger 18 måneders børn åbenbart kan.

Eva siger kun ganske få ord: Sut, totot - vugger-ordet for samme - maman, l'eau, papa og så tror jeg egentlig hun siger en del flere ord, som jeg ikke rigtig får udskilt.

Hun forstår stort set alt, der er henvendt til hende, dansk eller fransk.

Clement sad i hendes alder og nærmest manisk læste bøger, læste bøger og trænede simpelthen sig selv i ord på den måde. Det gør hun aldrig. Eva gør ingenting i mani. Hun gentager intet, men flyver som en sommerfugl fra det ene til det andet og så tilbage igen.

Hun har styr på ting i sin dagligdag på en eller anden måde end Clement havde. Lyner med største selvfølgelighed jakken op og ned, jeg tror ikke Clement overhovedet kendte til lynlåsens eksistens før han var væsentligt ældre. Eva tager sko af og gerne på, hue på, øser mad op, tænder og slukker film og meget mere.

Jeg er begyndt at lade hende dufte til krydderier, når jeg laver mad. Det synes hun indtil videre er sjovt. Kanel og stjerneanis samt timian og basilikum er vi nået til.

Onde øjne

Eva er begyndt at more sig med at lave onde øjne. Efterfulgt af store grin.

Hun sænker hovedet og løfter øjnene akkurat så meget at hun kan skule ud under øjenbrynene, mens hun udstøder et farligt "rrrrr".

Det er vanskeligt at holde masken ret mange sekunder. Også for hende selv

Syng så

Når vi synger godnatsang, finder hun uden problem rundt i sangbogen. Efter et par uger med godnatsang fra en bestemt fransk sangbog med smukke billeder, har hun 100% styr på, hvilke sange hun kan få sunget af mor. Det er nemlig kun et mindre udvalg.

Når jeg drister mig til at hive den danske sangbog frem, lægger hun den franske ovenpå, så jeg ikke kan se ordene. Eller placerer sin lille popo - for sjov naturligvis - ovenpå den side, hvor ordene står, mens hun skælmsk kigger mig ind i øjnene. 100% styr på, at jeg ikke kan synge når jeg ikke kan læse ordene.

Holder jeg så op med at synge, fordi hun sidder på ordene eller er bladret væk, finder hun hurtigt en af de sange, jeg kan, for at jeg skal synge videre.

Smart pige. Der forresten også nu selv bærer sin lorteble ud på trappen, når vi er hos Mamie. Hun er hurtigere end sin egen skygge, 100 x hurtigere end sine forældre. Derfor

Evas udvikling

Eva er godt i gang med at skabe sig et sprog.

Hun nikker og ryster på hovedet som svar, og kan også klare både "oui" og "non" og "ja". Hun kan bede om sin ninnin.

Desuden er det meget tydeligt, at hun kender flere simple, franske børnesange: Vuggestueklassikere som "Meunier, tu dors", "Fais dodo", "Frere Jacques", "Les petits marionnettes", "Les petits poissons" og flere andre, og hun begynder også at kende de korrekte bevægelser med hænder og arme, der ofte akkompagnerer ordene.

Lige før sidste ferie - det vil sige sidst i februar - satte jeg for sjov første plade i en serie på tre med franske børnesange på, og det var nærmest fantastisk at se, som Eva reagerede på musikken. Jeg formoder, fordi hun nu er vant til musik fra vuggestuen. Det var helt tydeligt noget hun kendte og glædedes af, og det var ikke herfra. Nu hører vi jævnligt musik, omend Teletubbies' popularitet i tiden overgår musikkens. "Stort kram".